Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Styr på kemikalierne?: Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Arbejds­tilsynet ville have sagt

Sådan rydder du op og smider skolens og naturfagenes kemikalier ud på en forsvarlig måde.

Det er både ulovligt og farligt at have gamle kemikalier i skabene.

Foto: MadamLead
Anders Palsgaard Slotved
Anders Palsgaard Slotved Naturfagsrådgiver
Anders Slotved
Anders Slotved
Start debatten
13. december 2024, kl. 14:09
Start debatten

Juleferien kommer nærmere og nærmere. Det mærker jeg især på eleverne. Koncentrationen svinder ind og aktiviteterne skal udvælges nøje, så de hverken er specielt indviklede eller ultravigtige. Mine lektionsplaner er der styr på indtil juletid, og hvad kan man så bruge tiden på?

En af de evigt sorte skyer af opgaver, man burde være god til at løse løbende, er oprydningen i naturfagslokalerne. En ting er hverdagsrod, en helt anden ting er kemikalieskabet. Og her vil jeg virkelig komme med en opfordring: Kom i gang!

For nylig havde vi uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Det endte heldigvis godt, men jeg tør slet ikke tænke på, hvad de ville have sagt for blot nogle få år siden.

Tøm skabene og kom i gang

For det er ikke mere end et par år siden, mine naturfagskollegaer og jeg gik skabet igennem, og det var nok første gang i mere end 10 år. Det blev en spændende og absolut ikke ufarlig proces, da en del beholdere manglede etiketter.

Til selve oprydningen havde vi ikke en særlig systematik udover at tømme skabene og sætte kemikalierne ud på bordene. Og så var det bare at tage en beholder ad gangen. Vi lærte meget af oplevelsen, og hvis vi en anden gang skal igennem lignende, har jeg til dette skriv lavet en lille model, som med fordel kan bruges. Du kan downloade den her.

Vi endte med at smide fire flyttekasser ud, hvilket gav vores teknisk-serviceleder lidt sved på panden, for selve bortkørslen og den eventuelle bestilling af dette er nemlig hans ansvarsområde.

Systematik og kemisk risikovurdering

Efter sorteringen besluttede vi os meget hurtigt for, at der skulle en ny systematik til i skabene. Vi har to dobbeltskabe, så det ene blev elevskab, og det andet blev et lærerskab. Kemikalierne blev derefter sat i alfabetisk rækkefølge med en meget tydelig opdeling. Det har gjort en verden til forskel, for førhen var det en stor pærevælling.

I samme forbindelse bør jeg nævne den kemiske risikovurdering, som blev et lovkrav tilbage i 2019. En meget omfattende – og til dels uoverskuelig – opgave i min optik. Der er flere firmaer, der udbyder kurser i, hvordan man skal udføre opgaven, og hvis det er noget, man skal komme fornuftigt i mål med, er det en klar anbefaling. Læs eventuelt mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Radioaktiv affald

En lille, men ikke uvæsentlig, ekstra opgave kunne være at få tjekket de radioaktive kilder igennem. Har I virkeligt brug for 20 kg kvanefjeld, og er der nogle af Risø-kilderne, som er knækket? Og igen – hvad har I brug for, og hvad må I have?

Kemikalieskabet på Vester Hassing Skole Anders Slotved

I forhold til sikkerheden vedrørende radioaktive kilder er det altid bedst at gå med livrem og seler, og derfor bør I kontakte de rette myndigheder. Ved tvivlsspørgsmål skal Sundhedsstyrelsens enhed for strålesikkerhed (SIS) kontaktes og ved bortskaffelse af radioaktivt materiale er det Dansk dekommissionering, som skal kontaktes.

God fornøjelse med oprydningen og glædelig jul.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Anders Slotved er Folkeskolens naturfagsrådgiver (som vikar for Mette Mellerup). Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: ande619b@vehask.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Styr på kemikalierne?: Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Arbejds­tilsynet ville have sagt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS