Studiestart: Faglighed og fest i fællesskab

Studiestart: Faglighed og fest i fællesskab

”Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mer’, den findes på en hede, et sted hvor ingen ser.” Harald Bergstedts gamle lærkesang kan synges med klap, tramp, knips og megen latter, når rytmen skal findes og sang og bevægelse skal passe sammen.

De nye lærerstuderende på Læreruddannelsen i Aalborg møder de tre første dage op til morgensang i festsalen, hvor der er fællessang, kor, indslag fra musicalholdet, velkomst og praktiske beskeder. Det må være en glæde som studerende at sidde sammen med 282 andre, der også synger med på Per Krøis Kjærsgaards ”Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig – du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en overladt stjerneø.”

Selv for rutinerede undervisere på Læreruddannelsen er det noget helt særligt at være med i fællessangen her.

Introduktionen til læreruddannelsens fire studieår er altid en fest. En faglig fest, kan man kalde det. Når de nye studerende møder ind, så ved vi, at de glæder sig til ”at komme i gang”. Mange af dem har til optagelsessamtalerne fortalt, at de glæder sig til at studere, at de glæder sig til at blive udfordret intellektuelt, at de glæder sig til at møde fagene og de krav til fordybelse, der ligger i stoffet til de respektive fag.

Det prøver vi at tilgodese i de tre introdage, der også gerne skal give studerende en fornemmelse af, at lærerprofessionen er andet og mere end fag. Det er ”rutinerede” studerende, der som tutorer sætter programmet i et samarbejde med underviser-intro-udvalget.

Der arbejdes med faglige tekster fra Louise Klinge, så de lærer noget om relationskompetencens betydning, der læses om ”10 kendetegn på god undervisning” af Andreas Helmke og Hilbert Meyer, der er tekster om motivation og klasseledelse, hvor Mette Pless og Katznelson har forsket i feltet.

Alt sammen skal formidles i en kort præsentation til fredagformidlingsformiddagen.

Der er meget, der kan forbedres i læreruddannelsens struktur, form og organisering. Det vil sikkert også stå klart, når evalueringen af LU 2013 følger senere i år, men der er grund til at glæde sig over, at noget fungerer virkelig godt.

Det er glædeligt, at der hvert år kan udvælges tyve gode tutorer, der som ”rutinerede studerende” kan være rollemodeller og give ”nybegynderne i uddannelsen” den helt rigtige indføring i studiet. Det er glædeligt, at se hvordan de forvalter ansvaret for introduktionsdagene.

Med et, to eller tre års studier bag sig fremtræder tutorerne med en klar professionsidentitet. De giver kulturen videre med godt humør og engagement, og på en eller anden måde lykkes det dem at holde den helt rigtige balance mellem faglighed og fest.

De tre dage sluttes med en fest, hvor 90% af det nye hold deltog. Det var en fest. Men det var en fest, hvor alle kunne være med.

Som lærer må man altid være tolerant, rummelig, have blik for andre, udvise empati og være en rollemodel. Det fik de nye studerende et godt billede af i introforløbet.

Det er der grund til at glæde sig over. Det kan sagtens lade sig gøre at lave festlige introforløb til en uddannelse, hvor der er fagligt fokus, og hvor det foregår helt uden studentikose prøvelser, der er grænseoverskridende for de fleste.

Alle, der begynder på et studie, en skole, en uddannelse har lyst til at være med i fællesskabet. Det bidrager til læring, til arbejdsglæde og til et godt studiemiljø, når man siger ”vi ”om uddannelsen.

Sådan slutter Krøis Kjærsgaards sang med ordene: ”fællesskab fødes når jeg bli’r til os!”

P.S. Man skal huske at glæde sig over de gode dage. Mange andre dage synes jeg selvfølgelig, at de studerende kunne læse mere, studere mere, bidrage mere ….. men lige nu ser det lyst ud J