stopnationaletest

Folkeskolereformens succes skal måles på de nationale test. Resultaterne skal blive bedre hvert år. Da resultaterne i nationale test er den vigtigste faktor, står der meget på spil for forligspartier og de kræfter, som har anbefalet at bruge de nationale test. Ifølge Antorini var reformen både en læringsreform og en styringsreform. Derfor skal skoler styres efter såkaldte ”indikatorer” (målt i tal) som udtryk for hvor godt de enkelte elever, klasser, skoler og kommuner klarer sig. Måske den vigtigste ”indikator” er derfor resultaterne i nationale test.

Inden reformen blev der advaret kraftigt imod brug af national test som værktøj – for allerede dengang vidste man, at testene var statistisk usikre, kun målte lidt af børnenes viden, og ikke kunne bruges i det daglige arbejde af lærerne. Men de ansvarlige holdt fast i nationale test.

Andre beroligede med, at risikoen for ”teaching to the test” ikke var reel i Danmark. Det var kun i USA og England man så sådan noget. Det behøvede man ikke at bekymre sig over. ”Teaching to the test” betyder, at lærerne øver test med eleverne, så de klarer sig bedre i test. Dette betyder samtidig, at eleverne bruger en masse tid på at øve lige præcis dét der skal bruges til testen, og mister undervisning i alt andet, som ikke er en del af testen. Et eksempel er USA, hvor forældre har gjort oprør, for deres børn udsættes for masser af tests. Det er et skræmmebillede der skal tages alvorligt.

Men hvad lærer børnene i skolen i dag?

Man skulle jo tro, at nationale test måler den viden og de færdigheder, som elever har. Men vi er blevet opmærksomme på, at der mange steder sker det, at elever skal øve sig på opgaver som minder om dem de får i nationale test, så ”de er bedre klædt på”. Der er endda skoler, hvor lederne arbejder ”systematisk” efter resultaterne i nationale test.

Vi er ikke glade for at konstatere det, men ”Teaching to the test” er virkelighed i Danmark.

På mange skoler øver lærere opdeling af lange ord, fremmedord, talemåder og ordsprog med eleverne. Man kan sige, at dét at lære fremmedord, talemåder og ordsprog er en vigtig og nødvendig del af skolelærdommen. Problemet her er, at de er løsrevet fra den kultur, anvendelse og almindelig brug som børnene ellers skulle lære dem fra. I stedet skal de terpes ud fra øveark. Ren udenadslære. Ren forberedelse til nationale test. Ingen forbindelse med mening og brug. Blot enkelte ord, talemåder og ordsprog som øves. Det eneste formål er forberedelse til nationale test!

Der er også øvelser, hvor elever skal lave orddeling af lange ord. Det skulle angiveligt handle om ordforståelse. Ordforståelse er vigtig for elever, i dette tilfælde er der lange ordkæder med ord, som eleverne i mange tilfælde ikke har mødt før. Igen, ordene giver nødvendigvis ikke mening, de har ikke forbindelse med virkeligheden.

Vi har indsamlet nogle eksempler på, hvad elever i dagens danske 4. klasser bliver udsat for. De skal øve sig på opdeling af lange ordkæder, på ordsprog, talemåder og fremmedord. Eksemplerne er indsat som grafikker.

Så – skal vi spørge vores børn ”What did you learn in school today”?

Ønsker vi at høre svaret?

”Jeg lærte at opdele Pandekagebagerhustag, skulle være på dupperne, for tro kan flytte bjerge, men det er noget volapyk”

Kære ansvarlige for nationale test! De virker ikke, de er statistisk usikre og lærerne kan ikke bruge dem i det daglige arbejde.

Kære lærere! Vi har en opfordring til jer. Skal I være loyale i forhold til indikatorer eller i forhold til at opfylde folkeskolens formål overfor vore børn?

Kære forældre! Skal vi finde os i, at vores børns liv skal spildes på at opfylde indikatorer?

Vi håber, at nogen lytter, og vil afslutte med et lille eventyr (som er skrevet med anvendelse af eksempler på lange ord som 4. klasses elever skal øve sig på at dele):

Det havde været på vej længe! Der skulle ske noget. Stilstand er tilbageskridt. Tingene skal ikke have lov til at forankre og bundfælde sig. Nej, handlekraft. Løsning på alskens problemer. Selv problemer som var gamle i gårde. Man indkaldte til pressemøde. Det var stort, man kunne næsten ikke få armene ned! Man ville nemlig afhøvledeblufærdighedsmodernisere folkeskolen! Men det blev noget japperimagerover. Forskellige ministre måtte charmerererderudedistraheret forklare sig, til tider blev de psykiskreciteretsnarest fra spinfabrikken, som gav dem parakitpardonsvipse i forskellige manualer, så de altid vidste hvad der skulle siges. Men det gik ikke som ønsket. Folkeskolen blev mere og mere sprossersprudlededefekt. Det tydede på, at alle de intentioner som var æstetiskvievandsvidtstrakt, og implementeret ved hjælp med igennemimplementerermagistraten, tilsat et skvæt fra cowboyvesttravetursaltvandsbassin og yderligerestadiegenere. Men det var og blev en stilettertrægulvefortovskant med løbetræningspulsurkattekilling. Det hang simpelthen ikke sammen! Det var en fiskehandlerasfaltvejfodboldstøvler med en musvågeklippefrisørsaks som havde sænket sig over skolen. Men de blev ved. Med bogmærketøjdyrspeciallæge indførtes også brugerportalsinitiativet og læringsportaler som skulle strømline processen. McKinsey som var hyret til implementering af reformen var skrivebordfluebenoplukker men over alle bjerge. De havde fået deres trerumslejlighedkløbenflidspræmie og Corydon kom med i pakken. Ziegler kæmpede bravt, som den husgavlvinduesviskerrobot han var, selvom det forekom, at han befandt sig i en grantræstammedanskabine. De ansvarlige for reformen mente nu stadig den var forsøgtegenopdagesenestående. De var bare de eneste der kunne se det. Så var der også dem, som fulgte med strømmen. De skulle jo også leve og overleve. De fulgte forlængerretvinkletligebenet øvelser til nationale test, selvom de ikke gav mening og ikke var koblet med virkeligheden. At øve sig på test var for børnene et køberdanseskoinstrument, og nogle børn udviklede endda angst. Men, så sendte man pædagoger på kursus i angsthåndtering, så var de evalueredelureremoderat.

Kilder:

What did you learn in school today af Eddie Skoller: