Stil krav om registrering af arbejdsindsatsen

Netop nu kæmper skolelederne med den ny lærer-arbejdstid, de frit har fået stillet til rådighed af Folketinget. Med de ny arbejdstidsregler forsvandt lærernes mulighed for at planlægge selvstændigt og individuelt, ud gik tillid, fleksibilitet og frihed, ind kom mistillid, topstyring og kontrol.

Hvad skete der lige her? Manglende viden og ingen præcis dokumentation af lærernes samlede arbejdsindsats i skolesystemet førte i 2012 til en følelsesladet debat i medier, kommuner og Folketing om "dovne lærere" og deres alt for korte og lempelige arbejdstid. Den ny regering ønskede at vise handlekraft, og folkeskolen er en sag, alle kan samles om. Da velfærdssamfundet var i økonomisk krise, udskiftede man ganske snedigt ordene "besparelse på" med et "løft af" folkeskoleområdet. Det kunne alle enes om, det blev regeringens mantra.

I vejen stod kun "normaliseringen" af lærernes arbejdstid. Det kunne mange tilslutte sig. Det skulle der gøres noget ved. Kun få modige skoleledere og enkelte engagerede forældre stod frem på lærernes side og fortalte, hvordan virkelighedens arbejdsdag ser ud for en moderne skolelærer. Danmarks Lærerforening talte for døve øren og formåede ikke at føre bevis for lærernes arbejdsindsats.

Selvom det ikke fremgik af debatten dengang, så har nutidens skole i mange år budt på udfordringer med inklusion, ny teknologi, nye læringsmidler og metoder og krævende og engagerede forældre, og man kommer kun godt igennem en arbejdsdag på en folkeskole i dag med en kæmpe indsats fra lærerens side.

Lærergerningen stiller store krav både fagligt og personligt. Og arbejdet på skoler foregår generelt i en atmosfære med mere støj og uro, end hvis man arbejder på kontor. Eleverne kræver løbende lærerens fulde opmærksomhed, viden, forståelse, indsigt og empati. Det er krævende og sjovt, men det bliver også udmattende og stressende, hvis der ikke er fleksibilitet med plads og tid til pauser og både team- og individuel planlægning af forberedelse og undervisning.Arbejdet som lærer kan ikke direkte sammenlignes med andre erhverv, sådan som politikerne lidt naivt gjorde det forud for lovindgrebet. Det vil tiden også vise.

Indgrebet er mest af alt en spareøvelse pakket ind i partipolitisk tankegods om at få mere ud af de penge, som bruges i skolevæsenet. Det giver isoleret set også meget god mening. Men det er ikke rimeligt, at det alene bliver folkeskolelæreren, som nu må betale med mere arbejde. Omlæggelse af frikvarterer, mellemtimer, skolefridage, sommerferieuger og konvertering af forberedelsestid til undervisnings-/lektietid giver stor ændring i dagligdagen og større beslastning for læreren. Den smukke tanke om udvidet inklusion, at børn med specialbehov f.eks. med Aspergers og ADHD normaliseres og overføres fra specialinstitutioner til folkeskolerne, bliver i sidste ende også gjort til lærerens ansvar og med øget arbejdsbyrde.

Det bliver vanskeligt for samfundet at måle værdien af disse ændringer på folkeskoleområdet. Men læreren kan fremover mærke det direkte på arbejdsindsatsen. Desværre uden at det også afspejles på lønsedlen.

Derfor må lærerne svare igen, kræve at arbejdstiden fremover minutiøst registreres. Arbejdstimerne på skolen, og udenfor - som der helt sikkert fortsat vil være mange af - i hjemmet, på ekskursion og sommerlejr, om aftenen, i weekenden og på telefon og Internet bør opgøres. Hver en time, minutter der bruges på skolearbejde, må registreres og indgå i den samlede opgørelse af lærerens arbejdstid.

Når tilliden mangler, må der tilvejbringes dokumentation, så både ledelse, kommuner, KL, Folketing og samfund kan få fuld indsigt i, at lærere arbejder, at de arbejder mange timer, at de ikke er "dovne", at de arbejder under forhold, som ikke er direkte sammenlignelig med traditionelle erhverv, at de udover det synlige arbejde med undervisning på skolen også påtager sig et ansvar udenfor og deri lægger timer, som i dag ikke bliver regnet med eller for den sags skyld regnet for noget.

Læren er, at hvis det ikke opgøres, bliver det tilsyneladende heller ikke honoreret eller anerkendt. Så lad os i det mindste forlange, at vi får mulighed for en fuldstændig og uafhængig holistisk tidsregistrering og dokumentation af vores samlede arbejdsindsats.

Netop den dokumentering manglede i sin tid, da der blev talt om "dovne lærere" og “normalisering” af lærernes arbejdstid, og det kom til at koste dyrt.

Så jeg opfordrer alle skolelærere: Stil krav på jeres skole om at få registrering af den fulde arbejdstid, så du kan få normaliseret din arbejdsdag, få løn som fortjent, genindført fleksibiliteten og få fritiden tilbage.