Steroider blandt skoleelever – hvad skal du holde øje med, og hvad kan du gøre?

Steroider blandt unge er et lidt overset og svært håndterbart problem. Hvordan opdager man det, og hvad skal man gøre ved en mistanke?

Det kan hurtigt gå temmelig galt som for eksempel i denne lange personlige historie og beretning om steroider, der følger en dopingbrugers spæde start på brug af steroider og frem over et flerårigt forbrug, og som er blevet udgivet på webshoppen Bodylab.dk. Antidoping Danmarks hjemmeside har materiale og forslag til, hvordan man kan inddrage doping som et tema i undervisningen. Men et spørgsmål melder sig – hvad skal man gøre ved en konkret mistanke? Skaderne ved brug af steroider kommer som en tyv om natten, og de kan være svære at spotte, før der er sket varige skader på både fysik og psyke.

Et stort problem ved brug af steroider er, at de kan være vanedannende, og det er få (mis)brugere der nøjes med en kur. Følgerne kan være en social og kompetencemæssig deroute, som ændrer livsvilkårene for evigt. Man kan med andre ord gøre en meget stor forskel på de kære elevers skæbne, hvis man

1) Kan hjælpe med at forebygge brug af steroider

2) Opdager misbrug tidligt og får skredet ind

Det følgende indlæg har to dele: 1) Hvordan identificerer man som lærer bivirkninger fra steroider og en 2) hvordan igangsætter man en handlingsplan for mistanker om steroidemisbrug blandt elever.

Bivirkninger:

Fysiske bivirkninger:

Der findes et utal af uønskede sideeffekter ved brug af steroider. I det følgende er der lagt vægt på dem, man som lærer lidt nemmere kan identificere. Der er meget alvorligt bivirkninger på blodtryk og indre organer, som ikke er med her, da disse umiddelbart er svære at se med det blotte øje.

Fysisk afhængighed

De doser der bruges af misbrugende bodybuildere er op til 100 gange større end den dosis, der anbefales til syge mennesker. Af indlysende årsager er det ikke muligt at gennemføre videnskabelige forsøg på mennesker med de doser. Studier viser desuden, at steroider påvirker de samme centre i hjernen, og sender signaler via de samme systemer (neurotransmittersystemer) i hjernen, som morfin og andre morfinlignende stoffer, fx metadon og heroin – altså meget vanedannende stoffer. Blandt andet ved undersøgelser af tidligere steroidbrugere har man derudover kunnet påvise, at steroidbrugere udviser flere symptomer på afhængighed af steroider.

Forstørrelse af prostata

Kan give store problemer med at tisse. Kaldes at have ”en dryppert”.

Væskeophobning og lokale ødemer (hævelse forårsaget af ophobet væske)

Steroider holder salt og vand tilbage i kroppen, og det kan give forhøjet blodtryk og tendens til væskeansamlinger, som medfører stor vægtøgning på kort tid.

Vækstforstyrrelser

Brug af steroider inden man er kommet i puberteten kan give kunstig pubertetsstart. Det kan resultere i, at man bliver lavere, end man var blevet uden brug af steroider.

Sene- og muskelskader

Kroppen kan ikke følge med væksten.

Hårtab og skaldethed

Ses formodentligt sjældent hos skoleelever

Psykiske bivirkninger

Psykisk afhængighed

Dyreforsøg har bevist, at anabole steroider kan påvirke hjernens belønningssystem på samme måde som fx heroin. Flere dyreforsøg har desuden vist, at steroider benytter de samme neurotransmittersystemer i hjernen som de centralstimulerende stoffer (fx heroin og amfetamin), og det er derfor meget sandsynligt, at steroider fremkalder den samme psykiske afhængighed som disse stoffer – altså en psykisk længsel efter velbefindende, som udløses når man indtager stoffet. Det betyder, at selvom man ikke i den forstand mærker fysiske abstinenser i forbindelse med steroider, så er man stadig psykisk afhængig af dem.

Mange fortæller, at de under en kur føler et "kick, de føler sig meget selvsikre, og de føler, at de ikke har nogen problemer. Den følelse savner mange, når de stopper med steroiderne. Et stop kan medføre depression i forskellig grad, og derfor bliver det for fristende at vende tilbage til velværet ved at fortsætte på steroider. Nedturen efter en kur bliver for nogen så voldsom, at det ender med selvmordsforsøg.

Aggression

På universitetet i Uppsala, Sverige, har man lavet forsøg på dyr, der viste, at brug af anabole steroider ændrer den del af hjernen, der kontrollerer aggression.

Især i kombination med alkohol kan anabole steroider medføre voldsomme raseriudbrud – såkaldte ”roid rage”, hvor den enkelte helt mister kontrollen over sig selv og sine handlinger.

Meget tyder på, at især kombinationen af forskellige stoffer medfører, at impulskontrollen og empatien - som forhindrer, at vi gør skade på andre - ganske enkelt sættes ud af spil.

Irritation og frustration

Steroidbrugeren har svært ved at håndtere, hvis nogen er kritiske og uforstående over for hans livsstil.

Seksuel egocentrering

Det er vigtigt for steroidbrugere at blive tilfredsstillet. Seksuelt samvær handler om kontrol af partneren, præstationer og selvbekræftelse.

Dominerende adfærd

Steroidbrugere har ofte en stærk følelse af, at de kan klare alt og ’ved bedst’. At de er de bedste i verden, og at de er uovervindelige. Hele verden handler om dem og deres præstationer og udseende. De kan derfor virke dominerende og have et stort behov for at vise, at de har ret i alle sammenhænge.

Humørsvingninger

Humøret kan svinge. I det ene øjeblik kan steroidbrugeren føle sig som Supermand, i det næste kan han føle sig mislykket og deprimeret.

Væksten bliver altafgørende

Når man er færdig med en steroidkur, oplever man, at kroppen ikke længere vokser, og det er en tilstand de fleste steroidbrugere har meget svært ved at acceptere. Derfor starter de hurtigt på en ny kur.

Sociale bivirkninger

Social afhængighed

Brug af steroider foregår oftest i sammenhæng med hyppig træning i fitnesscenter eller andre træningsfaciliteter. Her er man måske blevet en del af et særligt miljø, hvor steroider spiller en rolle. Uanset hvad årsagen måtte være, så har undersøgelser vist, at påvirkning fra nærmiljøet spiller en afgørende rolle i forbindelse med steroidbrug. Og dermed spiller nærmiljøet også en rolle for, hvorvidt man er i stand til at stoppe med at bruge steroider. Hvis ens primære sociale omgangskreds er træningskammerater, som bruger steroider, så vil det være sværere selv at afholde sig fra steroider fordi:

- Vennerne på steroider vokser, mens man selv taber sig

- Man har ikke samme træningsmotivation og energi, som vennerne på steroider

- Man er ikke en del af det fællesskab, som eksisterer blandt dem, som bruger steroider

Derudover har man muligvis skabt sig en identitet som den store stærke fyr, som man føler man skal leve op til. Derfor er man afhængig af at blive ved med at have en stor krop, og dermed er man socialt afhængig af steroider.

Udskiftning af venner

Systematisk steroidbrug foregår gerne i miljøer med særlige sociale koder, tøj og sprog. For denne gruppe mennesker er deres sociale liv knyttet til træning, kost (diæter) og steroider. De etablerer nye sociale miljøer og mødesteder, hvor gamle venner bliver erstattet med nye, som har samme interesser, og som derfor ikke stiller sig kritiske over for deres livsstil.

Asocial adfærd

Langvarig brug af steroider kan give en asocial og mistænksom fremfærd, hvor der ofte stilles spørgsmål ved andres hensigter.

Samtidig kan sygelig fokus på træning og mad have en stor social konsekvens. Nogle bliver så optagede og besatte af dels at spise bestemte ting på bestemte tidspunkter og dels at træne, at de har svært ved at opretholde et socialt liv ved siden af med familie og venner.

Indadvendt og isoleret

Steroidbrugere er ofte indadvendte og socialt isolerede, og overbevisningen om, at ”verden er fuld af idioter, det er bedre at være hjemme”, er ikke sjælden.

Når man er 15-16 år og alting er forvirrende og man søger efter en identitet kan det være særdeles attraktivt at skyde genvej til en stor krop, som giver respekt hos eget køn og interesse hos det modsatte køn. Man er altså i en særlig sårbar situation overfor lette løsninger på identitetskrisen. Det er uheldigt, da brug af hormoner er særligt skadeligt når kroppen og psyken ikke er fuldt udvokset. Det skal i samme ombæring nævnes, at der er en mindre gruppe, hvor det er en helt anden mental tilgang til at prøve steroider. Det er en gruppe, der nok mere kan kendetegnes ved at være ”living on the edge”. Det vil sige, hvor alle grænser skal afprøves, og forklaringerne på brug af steroider ikke skal findes i en skrøbelig teenageidentitet.

Opsummering på faresignaler:

Hurtig voksende fysik, ændring af vaner og tøj. Udskiftning af venegruppe. Dominerende og humørsyg. Aggression og isolation.

Du har en mistanke – hvad gør du? (svar fra Antidoping Danmarks eksperter)

1) Kontakt den lokale SSP og/eller Ungerådgivning for sparring – De har erfaring med at åbne dialog med unge om tabuiserede emner.

2) Drøft det med en anden lærer, der også kender eleverne godt – har vedkommende samme oplevelse af eleverne (reality-tjek)?

3) Afklaring: Hvem kan snakke med eleverne? Hvem har de en god relation til? Hvem har viden nok ift. træning og dopingstoffer til at indgå i netop den dialog med dem?

4) Vedkommende skal snakke med eleverne en og en i en naturlig situation (ikke et arrangeret møde) ud fra i første omgang et interesseret bekymrings-synspunkt. A la ”Du er begyndt at træne kan jeg se – Hvor træner du? Med hvem? Hvor meget? Med hvilke mål? Hvordan går det? Nye venner? Kosttilskud?

5) Træner de i et center, hvor det er relevant at forsøge at indlede et samarbejde med noget personale om råd/vejledning til de unge, når de er i centret? Evt. en bekymringssamtale der også?

6) Desuden bør forældrene involveres, hvis ovenstående begrunder mistanken, da de er under 18 år?

7) Find inspiration i denne guide: http://www.steroids.dk/raadgivning/til_foraeldre