Stefan Hermann stikker ikke op for bollemælk

Når Stefan Hermannsætter i scene – eller som her; går på scenen – klædt i harnisk og kasket for at have en vis beskyttelse i forhold til paneldebattens to øvrige kombattanter, så holder man ydmygt vejret. Hold nu kæft, kan man passende tænke: Det er selveste direktør og chefredaktør Bjarne Corydon og emeritus professor Ove Kaj Pedersen, det drejer sig om. Kampen finder sted under overskriften Længe leve konkurrencestaten - uden spørgsmålstegn. Tre kvarter. Værs’go’.

Corydon; som virkelig kan noget med at tromle, og som er kendt for at være hovedarkitekten bag et af overenskomsthistoriens største bedrag. Formentlig det største siden starten i 1899. Og Ove Kaj Pedersen; Danmarks bedste bud på en Anthony Giddens wannabe som chefideolog for – ikke New Labour – men Thorning-Corydon-socialdemokratiet, og altså konkurrencestatsbegrebets ubetingede ideologiske feltherre.

Men kampen ender vist uafgjort. Eller lidt mindre måske. Eller lidt mindre end lidt mindre. Thomas Aastrup Rømer skriver i hvert fald på facebook i sine humoristiske, kantede og fremragende folkemødeopdateringer: ”Tre gamle venner hyggede sig…uden en eneste kritisk røst. Der var intet nyt under solen.” Men pyt, tænker jeg. Intentionerne har været gode. Modet og klassen taler for sig selv.

At der i området uden for Allinge kan sidde mere end 40.000 lærere, som med rette kan føle en vis mistrøstighed over Strandbarens Hermann-event, og det samme for mange hundrede undervisere i læreruddannelsen, ja, det er måske bare med til at understrege foreningen Danske Professionshøjskolers fantastiske stålsathed og høje moral. Eller mangel på samme?