Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Sputnik har overenskomst

Allan Laursen
1 kommentar
14. marts 2019, kl. 09:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen skrev i forrige nummer af Folkeskolen, at Lærernes Centralorganisation (LC) fortsat har ret til at opretholde sin blokade over for Sputnik. Det har han ret i. Der er dog nogle væsentlige nuancer, som mangler.

Folkeskolen nr. 05 2019

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

For det første betyder afgørelsen blot, at LC/DLF har ret til at søge en overenskomst med Sputnik. Det ændrer ikke på det faktum, at den overenskomst, som både Sputnik og vores kollegaer på Basen og Behandlingsskolerne har med Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Dansk Erhverv, fortsat dækker alt personale, der arbejder med børnene. Vi er åbne over for dialog med LC/DLF, men det er usandt, at de læreruddannede ikke har en overenskomst i Sputnik. Det har de.

Det primære arbejde, der udføres af alle medarbejdere på Sputnik, er socialpædagogisk og behandlingsmæssigt, uanset at nogle af medarbejderne er læreruddannede. Den landsdækkende områdeoverenskomst, vi har tiltrådt, dækker den type arbejde på det private arbejdsmarked (modsat uddannelsesoverenskomster i det offentlige). Overenskomsten har eksisteret i mange år, og SL har tradition for at dække arbejdet på dag- og døgnbehandlingsområdet.

For det andet bedriver vi dagbehandling, som er væsensforskelligt fra både folke- og specialskole, blandt andet fordi det er en foranstaltning, hvor serviceloven har lige så stor vægt som folkeskoleloven. Det er et område, som DLF ikke tidligere har udvist interesse for. Derfor kan det undre, hvad der ligger bag denne nye interesse? Og samtidig kan man undre sig over den mangel på nysgerrighed, DLF har udvist, når nu området er nyt for dem.

Privat dagbehandling adskiller sig også ved det forbilledlige samarbejde og faglige fællesskab mellem lærer- og pædagoguddannede, som ikke ses mange andre steder, og som kommer børnene til gode. Vi har brug for en overenskomst, der grundlæggende forstår, accepterer og tilgodeser dette forhold.

For det tredje skriver Gordon Ørskov om »social dumping for fuld udblæsning«. Det er noget sludder. Vi er blevet rutinemæssigt tjekket flere gange, blandt andet i forbindelse med udbud med Københavns Kommune, hvor vi er blevet undersøgt af Bureau Veritas, som har blåstemplet både løn- og arbejdsvilkår.

Da det imidlertid er en påstand, som LC/DLF bliver ved med at komme med, vil vi gerne eksemplificere, at en læreruddannet med 12 års erfaring får en løn på 45.468,64 kroner om måneden inklusive fuldt arbejdsgiverbetalt pension (17,3 procent), særlig opsparing og feriegodtgørelse. I tillæg til dette tilbyder vi andre goder, der sjældent er i det offentlige.

Det, jeg er specielt ærgerlig over, er nedgørelsen af hele Sputniks kanondygtige og engagerede personale. De er efter min mening selv i stand til at afgøre, om de ønsker en arbejdsplads som Sputnik. At fagforeningen ikke giver dem mere kredit og lytter til dem, er forstemmende. Hvis dialogen mellem dagbehandling som område og Danmarks Lærerforening skal fortsætte, er det nødvendigt, at DLF begynder at lytte og forstå det område, som er nyt for dem.

Skolen Sputnik er flere private dagbehandlingsskoler for elever på alle klassetrin med socioemotionelle vanskeligheder og ADHD og for elever med autisme og psykisk sårbarhed.

Svar fra Gordon Ørskov Madsen

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sputnik har overenskomst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS