Speederen i bund og foden på bremsen på samme tid

Man har en mening, til man får en ny?

I maj 2015 kunne man læse et indlæg på folkeskolen.dk fra Claus Holm og Jens Rasmussen, der omhandlede den store forandringsproces, som folkeskolen gennemgik, og at folkeskolereformen ville kræve mindst 10 års fokuseret indsats. Der stod bl.a.

”En reforms succes afhænger af, at fokus på dens intentioner bliver fastholdt over en længere årrække. Det er kendetegnende for lande, hvis elever ifølge internationale sammenlignende undersøgelser opnår et godt udbytte af deres skolegang, at de har været i stand til at holde fokus på det, der er væsentligt.”

”Det tredje og sidste krav er et langsigtet perspektiv på skolens udvikling garanteret af politisk tålmodighed. Det er et langt sejt træk at realisere skolereformen. Det tager mere end en valgperiode. Mere end en ministers engagement. Mere end én regerings opbakning. Særligt når reformen indebærer en helt anden undervisningsfilosofi og andre undervisningsmetoder. Realiseringen vil som i Ontario nok tage fem-ti år. Intensiteten vil undervejs sikkert gå både op og ned. Derfor er langtidsengagement og politisk opbakning helt afgørende - og en stor udfordring. Den politiske verden har sine egne tidsrammer og valgperioder, der ikke nødvendigvis matcher måden, man udvikler og forbedrer skolen på.”

Vi læser da også gang på gang, fra mange aktører, at vi skal væbne os med tålmodighed, og at det er en stor forandringsproces som skolen gennemlever.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg i Jyllands-Posten i dag læste, at der ifølge Jens Rasmussen allerede nu skal begynde at tænkes på næste skolereform.

Ifølge artiklen fremgår blandt andet, at man inspireret fra Norge med udvalget ”Fremtidens Skole” vil planlægge behovet og tænke 20-30 år ud i fremtiden. Det er lidt interessant, for Jens Rasmussen udtaler i artiklen fra Jyllands-Posten:

"Vores samfund er i en rasende udvikling, og derfor kommer aftagerne til folkeskoleeleverne, hvis man kan kalde dem det, til at efterspørge mere end blot de grundlæggende færdigheder som at kunne læse, skrive og regne. Det er vigtigt, at fremtidens folkeskoleelever også lærer sociale og psykiske kompetencer i folkeskolen,"

”Vi har en udmærket folkeskolereform i dag, som i mine øjne gør det godt, men den har dog også sine problemer. Men vi skal huske at være vågne, og den nuværende skolereform er skrevet ud fra, hvordan vi så virkeligheden i 2013-2014. Børn, der fødes i år, bliver 15 år i 2031, og derfor skal man allerede nu begynde at tænke i, at fremtiden vil se anderledes ud, og man skal have det hele med. Derfor skal vi tænke fremad nu,"

Altså, logikken er tilsyneladende følgende:

I maj 2015 skulle der være mindst 10 års koncentreret fokus på folkeskolereformen, som var udmøntet på basis af bl.a. Jens Rasmussens anbefalinger
Nu konstateres det, at den virkelighed der var i 2013-2014 tilsyneladende har ændret sig
Den har ændret sig så meget, så man må planlægge fremad i tiden
Man vil endda planlægge 20-30 år frem i tiden

Med tanke på, at vi her på dørtrinnet fra 2015/2016 må erfare, at virkeligheden i 2013-2014 tilsyneladende har ændret sig i forhold til de fremtidige behov, nu, her et par år senere, er det da interessant, at man mener at kunne forudse, hvordan fremtidens behov ser ud om 20-30 år.

Hvordan så verden ud i 1996? I 1986? Kunne man dengang forudse, hvilken verden der ventede i 2016?

Hvis virkeligheden ændrer sig så meget på få år, hvordan kan det så give mening at ville planlægge i forhold til en fremtid 20-30 år senere?

Hvor mange nye virkeligheder vil bevirke, at der skal justeres, samtidig med at der skal være koncentreret fokus?

Er speederen i bund og foden på bremsen på samme tid?

Hvor skal vi hen?

Kilder:

https://www.folkeskolen.dk/563899/skolereformen-kraever-mindst-ti-aars-fokuseret-indsats

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE8356210/skoleforsker-begynd-at-taenke-paa-naeste-skolereform-allerede-nu/