Skolestart og hvad de dog siger Del II

Mediestrømmen har tilsyneladende ikke fortaget sig i løbet af i går. Det er åbenbart ved at gå op for diverse politikere at skoledagene er blevet lange. Meget lange. Faktisk så lange at vi har den suverænt længste skoletid i Europa og en stor del af verden.

Foreningen Folkeskoleforældre lavede allerede sidst år den udregning og præsenterede den, men interessen var åbenbart ikke overvældende. Tallet for en skolegang i Danmark 1.-9. klasse er 11.760 timer (Se model) Med 0. klasse skal der lægges 1200 timer til, altså alt i alt 12.960 timer. Det er omkring 3700 timer MERE end nærmeste land i Europa, Holland, og svarer til omkring 2,5 skoleår. I tilfældet Danmark er det så værd at bemærke, at tallet for faglige timer er langt lavere, faktisk er 30% af en skoleuge fyldt op med diverse ikke-faglige timer. Som eksempel består et skoleår for 9.klasse af 930 faglige timer og 470 timer til understøttende undervisning og pauser. De 80 af disse er afsat til Faglig fordybelse/lektiecafe. Med lidt god vilje kan man så kalde dem faglige og dermed kalde det faglige islæt, skolernes kernekompetence og opgave, for 1010 timer. Dermed er 390 timer om året ikke-faglige timer. Det betyder også at en skoleuge baseret på det faglige vil kunne afholdes på 25 timer + pauser, altså 6 timer om dagen på højeste klassetrin, 8-14 hver dag. Det har man spurgt Peter Allerup, professor og en del af skoleforskningsprogrammet på Aarhus Universitet, om og fået det korrekte svar. Danmark har efter reformen lange skoledage. Og hvad er så svaret til det? Claus Hjortdal, formanden for skolelederforeningen og formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, melder samstemmende ud med den mest fordomsfulde og fordummende kommentar - og samtidig den mest letkøbte - nemlig, at hvis børnene bare går hjem og spiller computer eller ser fjernsyn, er det bedre at de går i skole. De to dømmer altså på både børns og forældres vegne, hvad der er "sunde" fritidsinteresser, og antager samtidig, at det nok er det, børn gør, hvis de får lov at have fri. Jeg er temmelig sikker på, at en hel del forskere i børneliv og for den sags skyld også læring har noget, de gerne vil fortælle Claus Hjortdal og Mette With Hagensen. Og hvad er det så de ønsker at børnene skal have i skolen i stedet for deres "usunde fritidsinteresser"... Det er såmænd 30% timer uden skolerelevant indhold.De kunne også spørge forskerne om, hvad effekten er af den lange skoledag. Den er lig nul. Når Niels Egelund forsøger sig med at hive et forskningsprojekt frem, der viser, at skoledagen længde skam har betydning, så tager han et projekt, der har haft fokus på dansk, et fagligt projekt. Der mangler argumentationen for de 30% diverse. Egelund har fuldstændig ret når han siger: "Hvis det var tilfældet, kunne børnene lige så godt gå noget mindre i skole"... Det er tilfældet, for FAGLIGHED OG KVALITET HALTER GEVALDIGT i de ekstra timer. Ganske mange, også forskere som Peter Allerup, har påpeget at det netop er indholdet og kvaliteten, der er afgørende, ikke skoledagens længde. Det tal, Folkeskoleforældre har benyttet til udregningen af timetal, er hentet fra en rapport, der netop påviser, at der ikke er sammenhæng imellem skoledagens længde og PISA-score. Ellen Trane Nørby, Ministeren, bliver ved med at henvise til de steder, hvor det fungerer, og at det for øvrigt er skolernes ansvar. Vi mangler de helt håndfaste eksempler på hvor det fungerer. Det duer ikke at blive ved med at gentage et mantra.

KL har klogeligt undladt at udtale sig om noget som helst.