Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Skolereformen er elendigt politisk håndværk

Debat: Politiken d. 30. marts 2015.
Sen erkendelse af, at skolereformen giver mange problemer, er selvfølgelig bedre end aldrig.

Carsten Hogstad
3 kommentarer
7. april 2015, kl. 13:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Man undres såre over, hvad der foregår!

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Først opfinder politikerne en skolereform nærmest ud af den blå luft uden basis i pædagogisk forskning og igangsætter den stort set fra den ene dag til den anden med store problemer på skolerne til følge uden så meget som at tage lærerne med på råd og uden at sikre økonomien.

Dernæst bruger undervisningsministeriet nu 75 mio. kr. på forskellige evalueringsprojekter, idet ”udviklingen af vores folkeskole skal bygge på viden”, som overskriften lyder på en pressemeddelelse, som er udsendt af samtlige folkeskoleordførere fra forligspartierne bag skolereformen sandsynligvis for at berolige alle de forældre, som mærker problemerne med implementeringen af skolereformen på deres børns skoler.

At folkeskolens virksomhed skal bygge på pædagogisk forskning og viden, er der ingen, der kan være uenige i, og netop det budskab forsøgte både forskere og fagfolk at overbevise politikerne om fra dag ét. Det er derfor aldeles ubegribeligt, at ministeren søsætter en skolereform på trods af sagkundskabens advarsler om, at den i høj grad manglede pædagogisk forskningsevidens og så først nu finder ud af, at skolens virksomhed skal bygge på viden og ikke politiske luftkasteller.

Ordførerne ser, ”at forandringerne (skolereformen) giver store pædagogiske og ledelsesmæssige udfordringer” – præcis hvad mange fagfolk forudså og advarede ministeren om allerede mens reformen var på tegnebrættet – og det derfor er vigtigt, at få viden om, hvad der virker og ikke virker.

Sen erkendelse af, at skolereformen giver mange problemer, er selvfølgelig bedre end aldrig, og ingen kan derfor være imod, at der følges op på reformen, men det havde unægtelig været klogere at starte med udgangspunkt i evidensbaseret praksis og veldokumenteret pædagogisk viden og ikke i den modsatte rækkefølge. Så havde vi sparet skolelederne og lærerne for nu at skulle håndtere de mange unødvendige problemer som følge at denne bagvendte fremgangsmåde – og samfundet for en udgift på mange millioner kr.

Er det selvpromoverende politikeres ambitioner om at sætte fodaftryk inden næste folketingsperiode og risikoen for ”drop out”, der gør dem ”tonedøve”, eller er det utilstrækkelig viden om konsekvenserne af deres beslutninger og forkert rådgivning?

Skolereformens gennemførelse er kun endnu ét eksempel ud af en lang række på, at politikerne på grund af elendigt politisk håndværk bagefter, når lovgivningen er ført ud i livet, er nødt til at bruge mange skatteyderkroner på at få en kvalificeret udlugning sat i gang, fordi beslutningsgrundlaget ikke var godt nok.

Set i et større perspektiv rejser det et samfundsmæssigt vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer demokratiet, at vore politikere får - og forpligter sig til at bruge - den viden, der kvalificere de politiske beslutninger?

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolereformen er elendigt politisk håndværk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS