I denne uge kom den længe ventede Pisa-undersøgelse af indvandrere og efterkommere af indvandrere i 9. klasse. Den viste, at 38 procent læser for dårligt. Det tilsvarende tal for danskere uden indvandrerbaggrund er 13 procent.
Begge tal er for høje. Men præcis hvordan hænger problemet sammen? Den ene rygmarvsreaktion siger, at det i virkeligheden er et fattigdomsproblem, ikke et sprogligt. Den anden, at nu skal børnene tvinges til at lære dansk helt fra vuggestuen - om de så skal fragtes rundt i ble!
Pisa Etnisk-tallene giver faktisk svar. Korrigerer man for social baggrund og ser på andengenerationsindvandrere, er de i gennemsnit godt et halvt skoleår bagefter. Så elevernes socioøkonomiske baggrund kan ikke forklare hele forskellen, men dog en stor del. Skolestrukturen har også betydning, for hvis der på en skole kommer flere end 40 procent tosprogede, begynder det at sætte spor i alle elevers præstationer.
Hvor findes løsningen? Den findes ikke i Pisa, men i det omgivende samfund, for hvis ikke indvandrere mødes med tolerance, nysgerrighed og høje forventninger, kan folkeskolen alene ikke fikse problemet. Desværre.
Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org
Skolen som smeltedigel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.