Situationsrapport fra virkeligheden: Den fælles prøveform

Naturfagslærere på skolerne ligger vandret pga ekstra undervisnings forberedelse i tværfaglige forløb og fællesfaglige fokusområder. Det stiller store krav til samarbejde og tid til det kernefaglige stof. Det kan blive en byrde fordi der er en række forhindringer der ikke taget højde for fra ministeriets og Astra’s side. Over hele landet kæmper lærere i naturfag nemlig med tiden for at bibringe eleverne de kundskaber og færdigheder inden for de 6 tværfaglige fokusområder som de bør stifte bekendtskab med i løbet af udskolingen.

Lærerfagets kompleksitet er at der hele tiden er både indre og ydre faktorer at forholde sig til ift. når nye tiltag indføres. Derfor kan det virke frustrerende at tidsplan for årsplaner ikke holder pga. manglende timetal /lektionstal. Det tager tid for lærerne at kende de andre læreres liniefag og hvordan de spiller sammen med deres.

I begyndelsen af året deltog jeg som oplægsholder på en konference for undervisere og lærerbogs-forfattere på Nyborg Strand. Her tydeliggjorde jeg nogle af lærernes frustrationer når de står ude i virkeligheden og skal passe det hele ind i skolens stramme struktur og dagligdag.

Med andre ord, lokummet brænder: forstået på den måde at den nuværende 9.årgang ikke har berørt fokusområderne i undervisningen på 7. og 8.årgang. Her er nogle af de punkter som mange steder mangler at komme på plads, hvis man ikke har en naturfaglig kultur på skolen.

Konkrete udfordringer: skematekniske detaljer, lokalemuligheder, materialer, ressourcer, skoleledelsens krav, forskellige fagtraditioner, lærerteamets sammensætning, kort tid til omstilling, svært at finde tid til at mødes etc.

Tværfaglighed i praksis, et eksempel set fra en skole i Taastrup:

mål at slå natur/teknologi og udskolingens naturfag sammen omkring et fagteam
at lave en rød tråd i naturfagene 0.-9. klasse
at udarbejde en fælles naturfagskanon: kernefagligt stof + afslutning med formidlingsdel
to fællesfaglige fokusområder i 7. klasse: marts og juni – lægge vægt på, at eleverne kender forskellene i fagene, begrebsorienteret fokus i undervisningen
to sæt temadage i 9. klasse (2 x november, 2 x januar), hvor alle faglærerne er til stede
at skabe en fælles ramme og forståelse for fagenes fagudtryk i fagteamet
tværfaglige temaer gennemgås parallelt i de tre fag i 2 moduler a 3 uger i de skemalagte faglektioner (januar og marts): fagene tager hver sin del af kapitlet, kører det parallelt, hjælper eleverne med henvisninger til hinandens fag.
der er ikke tid til at afprøve en mundtlig prøve i praksis, så eleverne trænes til at lave synopsis, der beskriver deres fremlæggelse.

Enkelte deltagere på konferencen kendte til Naturfaglige profilskoler, der med succes afholder 4 ugers fagfaglig undervisning + 2 ugers projektorienteret undervisning.

Konklusion: De fællesfaglige forløb i 8. og 9. klasse er meget afhængig af en tæt dialog mellem lærerne i fagteamet. I faglige forløb henviser lærerne til de andre fag og referere til hinanden. Fælles forberedelsestid bør bevilges på skolen og bør være skemalagt.

Fordele: Det tværfaglige samarbejde er en super god måde at arbejde på, og mange har gode erfaringer med fagteamsamarbejdet fra før reformen: fælles læseplan, fælles projekter – fælles fodslag (hvor man dog havde tid til at udvikle det sammen).

Flere lærere er splittet i forhold til spørgsmålet om det er en god måde at samarbejde fagligt på: man kan se sammenhænge og arbejde projektorienteret (et plus), mens kernefaglighed kan gå tabt (et minus). Mange er frustrerede på skolerne over samarbejdsformen. Det kan virke forstyrrende i undervisningen i 7. klasse, at perspektivet til det samfundsmæssige/globale skal lægges oveni – eleverne mangler at lære basis og at få en grundlæggende forståelse af kernestoffet. Det hele skal ikke være tværfagligt, det er vigtigt. Der skal arbejdes fagfagligt i alle emner, det er vigtigt. I samarbejdet kobles stoffet. Men vi behøver ikke at miste det faglige.

”Det er derfor vigtigt at skabe gode rammer for et højt aktivitetsniveau, som kan skabe gejst og engagement hos eleverne, og at ledelsen forstår at skabe en bred og synlig naturfaglig kultur på skolen!”