Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sig nu ordet, Pernille Rosenkrantz-Theil: folkeskolereform

Karsten Bräuner
Karsten Bräuner
1 kommentar
11. marts 2023, kl. 10:49
1 kommentar

Folkeskolen.dk har også taget fat på Pernille Rosenkrantz-Theils kronik "Vi har skabt et alt for snævert dannelsesideal" bragt i Kristeligt Dagblad 7. marts. Det har fået ministeren til at reagere omgående for at rage kastanjer ud af ilden:

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

”Politisk har vi truffet nogle valg hen over de seneste tyve år, som har gjort skolen mere og mere boglig. Så jeg opfatter det på ingen måde som lærernes skyld eller ansvar. Det er et klokkerent politisk ansvar og et problem, som lærerne har peget på i årevis.”

Ak, ak, ak! Pernille Rosenkrantz-Theil taler om "nogle valg", som politikerne har truffet over en periode på "tyve år", hvorfor folkeskolens situation "på ingen måde" er "lærernes skyld eller ansvar".

Kan hun da for pokker ikke bare sige det, som det er.

Glem alt om "tyve år", sig: 2013.

Glem alt om "valg" i flertal, sig: folkeskolereform.

Glem alt om at fritage lærerne for skyld, sig: Det er politikernes skyld.

Men så langt vil hun ikke strække sig; så langt gør folkeskolens tilstand og lærernes arbejdsbetingelser ikke indtryk på hende.

Så længe det er den slags retorik, Christiansborg-politikerne møder lærerne med, er der intet nyt under solen.

Se også: Indrøm det, Rosenkrantz-Theil. Det var din reform, der skabte den folkeskole, du nu kritiserer (folkeskolen.dk)

PS: Måske kan politikerne slet ikke sige folkeskolereform længere? De var ellers så dygtige til det for 10 år siden. I fald det forholder sig sådan, stiller jeg vederlagsfrit denne øvelse til deres rådighed:

f-o-l, fol, k-e, ke, folke, s-k-o, sko, folkesko, l-e, le, folkeskole, r-e, re, folkeskolere, f-o-r-m, folkeskolereform

PPS: Gordon Ørskov Madsen har også svært ved at sige ordet. Han må også gerne benytte øvelsen til at forbedre sin kompetence på dette punkt.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sig nu ordet, Pernille Rosenkrantz-Theil: folkeskolereform

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS