Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sex og penge kommer på skoleskemaet

Vi skal have sex og penge på skoleskemaet i det nye år. Og så skal vi huske at tilmelde os årets store festdag: nemlig Samfundsfagslærernes Dag.

Vi får også travlt i det nye år, skriver Lars A. Haakonsen.

Foto: Gettyimages/Prostock-studio. Redigering: Folkeskolen.
Lars A. Haakonsen
Lars A. Haakonsen Historie- og samfundsfagsrådgiver
Start debatten
6. januar 2025, kl. 15:42
Start debatten

Lad det være sagt med det samme. Vi får (også) travlt i det nye år. Allerede nu kan man tilmelde sig Sex & Samfunds temauge.

Men vent nu lige lidt? Hvorfor skal vi som samfundsfagslærere nu til at undervise i seksualundervisning?

Det skal vi blandt andet fordi, det kan bruges til at dække de faglige mål indenfor kompetenceområdet "Sociale og kulturelle forhold", herunder for eksempel det vejledende mål om, at "eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper".

Så lad os se lidt nærmere på tilbuddet i uge 6.

Uge Sex

Som beskrevet ovenfor er tilmeldingen til Uge Sex. Årets tema er "Kropskontrol" og handler blandt andet om, hvordan børn og unge forsøger at kontrollere deres fremtræden, uanset om det er i skolegården, på fodboldbanen eller til festen.

Det lyder spændende og ikke mindst relevant.

Dog har jeg altid haft det en smule anstrengt med sådanne uger i forhold til årsplanlægning, men der findes en lang række gode undervisningsmaterialer på siden. Disse kan bruges gratis, året rundt, ligesom der på ssfkompas.dk også findes skræddersyede forløb til de øvrige kulturfag.

Disse kan blive yderst brugbare, hvis historiefaget skal overtage seksualundervisning i forbindelse med de kommende fagplaner.

Pengeuge

Vi fortsætter med temauger, og denne handler om penge. Den foregår i uge 11, 10.-14. marts, og her er tilmeldingen også åben. I denne uge er der mulighed for at få en bankrådgiver ud i klassen.

Det endelige forløb for ugen er endnu ikke offentliggjort, men sidste års undervisningsmateriale er frit tilgængeligt her. Undervisningsmaterialet er omfangsrigt, så mon ikke klassens matematiklærer skal have lov til at bruge forløbet også?

Samfundsfagslærernes Dag

Matematiklæreren skal også være velkommen til Samfundsfagslærernes Dag, men det er altså samfundsfagslærerens store festdag. Dagen afholdes 18. marts i Aarhus og dagen efter i Roskilde. Temaet for dagen er "Bæredygtighed og kritisk tænkning". På programmet er blandt andet oplæg af professor i klimaforandringer Sebastian Mernild. Han gør status på klimaet her og nu, ligesom der skal kigges på klimaet med erhvervsbriller. For kan den grønne omstilling betale sig? Hele programmet kan ses her, men husk lige at tjekke om, det er Aarhus eller Roskilde du tilmelder dig selv og matematiklæreren, hvis vedkommende også skal med.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sex og penge kommer på skoleskemaet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS