Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Send eleverne til flygtningelejr i Jordan.

I forløbet ”Deadline Syrien” fra Red Barnet er dine elever journalister, der interviewer flygtninge i enten Jordan eller Danmark. Det er autentisk, det er rollespil og der er mulighed for indlevelse i stor stil.

Janus Neumann
Start debatten
28. november 2017, kl. 20:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

”I Deadline Syrien bestemmer du, hvordan historien om de syriske børn og unge skal fortælles. Hvad skal vinklen på din historie være, og hvem vil du tale med?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Du bestemmer også, hvor du vil tage hen – men husk på, at dine valg er afgørende for, hvilke kilder du kan nå at tale med. Rejser du til Jordan og besøger flygtningelejre, eller bliver du i Danmark for at tale med de børn og unge, der søger asyl her?”

Sådan indledes elevdelen til forløbet, der bringer det interaktive skriveforløb helt tæt på eleverne og guider dem gennem forløbet. Undervejs er der mulighed for at indsamle kilder, som løbende kan gemmes, så de til en hver tid kan hentes frem og bruges i den dokumentar, baggrundsartikel eller reportage, som de i grupper af to- tre skal skrive efterfølgende. Arbejdsdelen lægger primært vægt på forforståelsen af flygtninges vilkår, og alle interviews er gennemført af professionelle journalister, hvad enten det drejer sig om flygtningene selv eller de FN- arbejdere, der hjælper dem.

Fra tankekort til talestrøm

Undervisningen er tværfaglig og dækker mål i hhv. Samfundsfag og dansk, og så er det nærliggende at tænke projektarbejdet i også. Forløbet giver anledning til mange problemstillinger om flygtningepolitik, både nationalt og internationalt, nødhjælp, integration m.v.

Om man slutter af med en skreven artikel eller et mundtligt oplæg er valgfrit. Eleverne får serveret fremragende baggrundsstof for begge tilgange. Så er det op til læreren om det er skriftlighed eller mundtlighed, der skal dækkes. Endvidere lægger lærervejledningen op til, at nogle grupper vælger rejsen til Jordan og dækker flygtningekrisen lokalt, mens andre vælger at dække historien gennem et besøg i et dansk flygtningecenter.

Styrken ligger i diversiteten.

Opbygningen i forløbet medfører, at man som lærer bliver præsenteret for mange forskellige historier over samme tema. Heri ligger forløbets store styrke. I rollespilstanken ligger netop den force, at man selv udstikker vinklingen i historien.

Jeg har endnu til gode at prøve forløbet af på egne elever. Jeg fik kendskab til det gennem min søns skole. I de kommende indlæg ser jeg nærmere på andre forløb fra Red Barnet. Det ser ud til, at der er mere at komme efter.

Vejret lægger op til fordybelse bag skærmen eller bogen. Det regner derude.

Trailer til ”Deadline Syrien”:

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Send eleverne til flygtningelejr i Jordan.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS