Selvfølgelig skal vi have en årlig kongres i Danmarks Lærerforening 

Vi lever i urolige tider, og vi ser, at demokratiet er udfordret i hele verden. På nuværende tidspunkt er der en demokratisk tilbagegang globalt.  

Svækkelsen i demokratierne sker gradvist. Det er de valgte ledere, som langsomt udhuler institutionerne og nedbryder demokratiet indefra. Et gradvist forfald er det værste, for det er svært at opdage. 

Netop fordi demokratierne er pressede rundt omkring i verden, skal vi passe godt på demokratiet i Danmarks Lærerforening. Når kongressen i år skal tage stilling til, om der skal være kongres hvert år eller hvert andet år, så handler det primært om kroner og øre og meget lidt om demokrati.  

Men årsagen til at holde kongres hvert år er netop at passe på demokratiet. Medlemmerne kan i DLF let indsende forslag via deres delegerede, og det gør en organisation som vores levende, når vi årligt debatterer emner, som vedrører medlemmerne. Årlige møder sikrer, at afstanden mellem de menige medlemmer og hovedstyrelsen ikke bliver for stor. 

Lytte til medlemmerne 

Det er vigtigt for en fagforening at lytte og tilpasse sig. Arbejdsmarkedet ændrer sig hurtigt. En årlig kongres gør det muligt at justere vores fagforenings politiske linje i takt med samfundets ændringer. Teknologiske skift, nye love og økonomiske kriser kan hurtigt udfordre en fagforenings politik.

Men det vigtigste er, at man på den etårige kongres kan få lyttet til medlemmerne. Inklusionsdebatten, som fyldte på kongressen for få år siden, var vigtig og væsentlig.

Hovedstyrelsen har siden arbejdet målrettet på at forbedre forholdene, men var det sket så hurtigt, hvis vi ikke havde en årlig kongres? Det tror jeg ikke. Det er ofte vigtigt med en hurtig reaktion, når arbejdsforholdene bliver markant forringet. 

Kongressen er med til at holde øje med budgettet og regnskabet samt sikre, hvordan medlemmernes kontingentkroner anvendes. Dog er kongresser ikke billige. De koster hver gang 8-10 millioner at afvikle, men demokrati handler ikke kun om kroner og øre.

Det handler om at sikre, at øst møder vest, syd møder nord og at de kongresdelegerede lytter og debattere udviklingen i foreningen, samtidig med at kongressen vedtager foreningens økonomi. Er der inflation eller markante udefrakommende påvirkninger, er det smart at kunne justere kontingentet, så vi undgår pludselige store spring. Det kan man kun gøre, hvis man har årlige kongresser.  

Nej tak til snakkeklubber 

Hovedstyrelsen står hvert år på kongressen på mål for de resultater, de har opnået det forgangne år. Det er her muligt for de delegerede at stille spørgsmål, men også at sætte punkter på dagsordenen, som ikke er groet i hovedstyrelsens baghave, og den mulighed er vigtig, for det sikrer medlemmerne, at hovedstyrelsen arbejder demokratisk efter vedtægterne. 

Tilliden til hovedstyrelsen er vigtig i en fagforening. Den er et bolværk, der giver foreningen et stærkt fundament og sikrer, at vores sammenhængskraft er stærk.

I fagforeninger, hvor hovedstyrelsen ikke holder jordforbindelsen, går det hurtigt galt, og medlemsflugt er ofte resultatet. Sammenholdet og gejsten i DLF er stærk, fordi vi har mange aktive medlemmer, og fordi vi har en meget demokratisk opbygget fagforening. 

Demokrati er vigtigt i en fagforening. Jeg kan derfor ikke gå ind for, at kongressen ikke afholdes årligt. Ved indførelsen af en toårig kongresperiode risikerer vi en topstyret organisation, hvor medlemmerne får ringere mulighed for indflydelse. Topstyring er ikke sundt for et demokrati, og slet ikke for en fagforening.  

Konferencer kan ikke erstatte kongressen. Det vil blot være underlige, parallelle sammenkomster uden den beslutningsret, som man har på kongressen – med andre ord: spild af medlemmernes penge. Vi har ikke behov for at indføre flere snakkeklubber i foreningen, men derimod ægte demokrati.