Selverkendelse

Endelig - langt om længe er det gået op for vores tillidsfolk i hovedstyrelsen, at arbejdstidsaftalen i forbindelse med Overenskomst 99 er elendig. Presset af realiteterne og talrige eksempler fra den virkelige verden ude på skolerne er hovedstyrelsen i forbindelse med overenskomstkonferencen kommet med følgende udtalelse: 'Hovedstyrelsen erkender, at der er problemer i arbejdstidsaftalen. Væsentlige problemer er tiden til forberedelse, lærere med mange undervisningstimer og pauseproblematikken'.

Som jeg husker diverse ja/nej- anbefalinger op til afstemningen i foråret 1999, så var det lige præcis ovenstående elementer, nej-sigerne understregede som problematiske. Lærere med et lektionstal på 21 og opefter ville blive de store tabere. Nej-sigerne udarbejdede klare og tydelige beregninger, der dokumenterede dette.

Logikken og fornuften havde desværre trange kår i denne periode. Resultatet af en håbløs aftale kender vi nu med al tydelighed. Tillidsfolkene på kreds- og skoleniveau prøver i disse dage via diverse kreative aftaler at lappe bare en lille smule på elendighederne, men der er desværre ikke mange ressourcer at gøre godt med.

Men hvordan kommer vi så videre herfra? Ja, først og fremmest skal aftalen med Kommunernes Landsforening opsiges - hellere i dag end i morgen. Der er ganske vist, desværre, længe til 2004, men det vil være et godt signal at sende ud til omverdenen. Vi mener faktisk noget med det her!

Den lange ventetid kan bruges til at lægge fornuftige strategier. Hvordan får vi eksempelvis F-faktoren styrket, så kerneydelsen, undervisningen, igen bliver prioriteret. Et konkret forslag kunne være at få 'tiden til udvikling' løsrevet fra 155-timers-puljen. Denne pulje skal efterfølgende kun bruges til lærersamarbejde og ekstra individuel tid. Hvis kommunen vil udvikle - fint nok, men der skal følge ressourcer med.

Anders Christensen

Rødkærsbro