"Is this the real life? Is this just fantasy?" Så er scenen ligesom sat for denne seks minutter lange, opulente rock tour-de-force, også bedre kendt som BohemianRhapsody. I 1975 var det 3-minutters popsangen, der var omdrejningspunktet, så et format, der fordoblede spilletiden, var nærved uhørt. Men som bekendt: Tiden flyver afsted i godt selskab, og det er Queens pseudo-opera i sandhed. Et godt afsæt for et musiklokale fyldt med små børn i øvrigt.
Musikkens tredeling
Først lidt musikalsk anatomi. Gruppens sanger og naturlige omdrejningspunkt, Freddie Mercury, havde fra starten en vision om at lave ”opera for folket”. I virkeligheden var det tre sange kastet sammen i en pærevælling. En rapsodi er oprindeligt et frit flydende, nærmest improviseret, musikalsk forløb.
Første afdeling af BohemianRhapsody er en musical-inspireret ballade med et nærmest filmisk narrativ. Anden afdeling er så der, hvor rammerne bliver sprængt i et lag-på-lag-på-lag af stemmer. Rygtet lyder, at spolebåndet var nærmest gennemsigtig af slitage af de mange overdubs. Tredie og sidste akt er der, hvor Queen gør det, de er bedst til: nemlig at være et solidt rockband i traditionen fra Led Zeppelin.
Et magnum med opus, tak!
Lidt af en bedrift at skabe sammenhængskraft indenfor pop/rockens snævre rammer. Men det lykkedes i den grad for Queen med BohemianRhapsody, der af mange betragtes som deres magnumopus. I dag tager vi det for givet, men i 1975 var et #1 hit tæt på de seks minutters varighed et veritabelt unikum. Vi elsker det stadig. Børnene elsker det også. Det er en sikker vinder hver evig eneste gang, den bliver spillet. Børns evne til at holde fokus mere end fem sekunder ad gangen kan til tider forekomme begrænset. Et stykke musik, der så medrivende kan fange opmærksomheden, er intet mindre end enestående.
Seks minutters sjov og ballade
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.