Se i Berlin

Nogle elever i tiende klasse havde stået for at arrangere en eftermiddagstur for en gruppe kammerater. De havde fundet på noget med sanser. Man skulle smage­­­­­ slik og Flammkuchen, have bind for øjnene og føle sig frem i en forhindringsbane bestående af eleverne selv. Men de var altså også faldet over Museum Blindenwerkstatt Otto Weidt.

Otto Weidt forsøgte under nazismen at redde blinde jøder ved at rekvirere dem som tvangsarbejdere i sit børstenbinderværkted. De små lokaler eksisterer endnu i en smal urenoveret baggård lige ved siden af Hackesche Höfe. Der er kun få ting udstillet, men eleverne havde lavet en aftale med to guider, og de var gode. Eleverne plejer at blive helt tavse og ret utålmodige med rundvisere som stiller en masse spørgsmål i stedet for at fortælle. Guiderne her havde en virkelig god balance mellem det fortællende og det inddragende. Så historien blev nærværende. Med personer der har navne, familier og personligheder, kom historien om rædsomme begivenheder krybende ind over os.

Så i disse små lokaler, i en fuldstændig afskyelig verden, har en ældre, halvblind mand gjort alt hvad han kunne for at redde andre menneskers liv. Museet understøttes af en fond som netop arbejder på at bevare mindet om de berlinere, der på forskellig vis gik imod nazismen og holokaust.

På vej ud ad døren købte jeg en børnebog om Papa Weidt, skrevet af en af hans overlevende ansatte. Sproget ser tilpas enkelt ud, til at vi kan læse i den i tyskundervisningen. Så den har jeg med hjem, plus oplevelsen fra dette lille sobre sted, som jeg gerne anbefaler til interesserede, og ja, mine elever var helt opslugte af formidlingen.