Sæt kryds ved dit humør

“Jeg er sådan en krammelærer, og jeg savner de uformelle snakke, jeg plejer at have med min klasse om morgenen, og jeg savner den viden, jeg får, når jeg læser elevernes kropssprog”, Sådan siger folkeskolelærer Kristine Kuhn Tange i en artikel i Kristeligt Dagblad d. 16. januar, hvor hun fortæller om, hvordan hun oplever at fjernundervise sine elever.

Udtalelsen fangede mig, fordi den har et meget personligt professionelt og kærligt udtryk, og fordi vi netop i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 1 2021 bringer to artikler om, hvordan elevernes læring og følelsesmæssige tilstande med forskellige former for selvevaluering i skoletiden er blevet sat i program i skolens hverdag, både når der er almindelig undervisning og fjernundervisning. Via strukturerede koncepter i form af morgenrunder, afkrydsningsskemaer mm. styrer skolen sin interesse for elevernes læring, humør og trivsel. Spørgsmålet er, hvad er det egentlig man ønsker, og om man altid får det ud af det, som man som professionel ønsker? Ligger der i virkeligheden, i disse koncepter, en fare for utilsigtede virkninger, fx. eksklusion, og hvilken mening giver de egentlig for lærere og elever? Skolen er bevidst om, at trivsel er en forudsætning for faglig læring, men man kan ikke bestille mere læring, trivsel eller styre elevernes følelsesliv ved at forsøge at måle på det.

Kirstines udtalelse og savn er netop uden for program, og hun fremhæver sin relation til hvert enkelt barn, som hun ser og fornemmer. Der er faktisk en fare for, at de programsatte tilgange til elevernes læring og trivsel udvisker lærerens dømmekraft og personlige relation til hver enkelt. Og der kan opstå andre utilsigtede – og ønskede - virkninger. Om dette skriver Lise Aagaard Kaas og Sine P. Grumløse i artiklen "Hvordan er humøret i dag?" og Anette Lind i artiklen "Synlig selvevaluering med usynlige virkninger"

Vejledning er meget væsentligt i forhold til skolens opgaver; ikke mindst i forhold til elevers trivsel i den inkluderende skole. I artiklen "Sam-undervisende pædagogisk vejledning" stiller Ole Løw bl.a. skarpt på vejledning som et samundervisende koncept, og ja netop samarbejdende, for tænk hvis det var sådan, at lærere blev overladt til selvevaluering i form af diverse afkrydsningsskemaer; hvordan skulle udvikling og nytænkning så ske?