Alt afhængig af hullet størrelse kommer der forskellige fugle ind. Det kan man læse mere om på de forskellige hjemmesidelinks nedenfor. Vores hulstørrelse er lavet til mejser og stære. Låget er lavet af egetræ, både fordi vi har rester, men også fordi det er vejrbestandigt i det danske vejr.
Forsiden af fuglehuset er lavet således at man kan skrue de nederste skruer ud og rense fuglekassen for rede mv.
Eleverne har arbejdet inde i den store skolestue første gang, siden er vi trukket udenfor og eleverne arbejder sammen. To og to skærer de siderne til kasserne. De laver nemlig en kasse til hver elev.
De har arbejdet meget godt sammen og har næsten ikke haft tid til pauser.
Det fantastisk stadig at være ude og nu er vi i november, 6-10 grader intet problem. Eleverne arbejder og holder varmen.
Vi har været meget positivt overraskede over vores arbejdsstationer i uderummet. De er bygget op af træpaller og træplader. Vi har endnu mere blod på tanden til at etablere huggegård og udestationer/arbejdspladser når vi kommer hjem på skolen igen.
Pallekasserne geniale… gratis men tunge (ikke nemt at flytte rundt) og selvfølgelig skal være plane og i vatter
Det fungerer utrolig godt. På bænkene ved siden af kan vi så stille de fleksible kasser med værktøj og materialer.
For os har det været utrolig vigtigt at holde fast i respekt for og god omgang med værktøj, materialer mm, således, at det ikke bare bliver ligegyldigt fordi der er højt til loftet udenfor.
Det er jo også erfaringerne nu, disse elever tager med tilbage i værkstedet efterfølgende.
Hvad med de elever som ikke har have, hvad skal de bruge et fuglehus til?
Jeg spurgte klassen i dag, hvad de syntes man kunne svare på det.
”Man kan have den på altanen” højt oppe sagde én
”Man kan give den til sin mormor og morfar”
”De kan jo hænge her på museet”
Jeg spurgte om hvad det ville sige til, hvis vi gav nogle til indskolingshuset på vores skole og evt. satte et vildtkamera op.
Det var der flere der gerne ville, så kunne det fagligt bruges på tværs. I dag, torsdag, sagde en elev: jeg var træt da jeg skulle herud -nu er jeg ikke træt længere…
Jeg havde det næsten på samme måde, men må indrømme, at jeg nok alligevel sover rigtig godt i aften
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/lav-en-fuglekasse-0
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-redekasse-af-br%C3%A6dder
http://https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/fugle-i-haven/fuglekasser
Vi har brugt rester fra de egetræsplanker, vi skar skærebrædder af i starten af skoleåret. Helge har gennemgået sine tegninger. Han har forklaret hvorfor det er vigtigt, at for og bagside er lavet i ikke høvlet fyr. Fuglene skal kunne kravle op ad siderne inde i kassen
Sådan kan du bygge et fuglehus
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.