Rummelighed, hvad er det

Når der skydes med skarpt, skydes der ofte med spredehagl. Tidens modeord er rummelighed, og det er i sig selv et positiv ladet ord og kendes blandt andet fra arbejdsmarkedet. Hvem vil da ikke gerne gå ind for rummelighed? På DLFs kongres besluttede man en resolution om rummelighed, hvori man gav udtryk for, »at folkeskolen er rummelig«.

Det havde klædt DLF, hvis man havde defineret, hvad man forstår ved rummelig, og allerbedst om man havde brugt ordet inkluderende.

Vi mener, at diskussionen drejer sig om fire diskurser, nemlig en etisk, en økonomisk, en politisk og en pragmatisk debat. Der er ikke blevet talt om det etiske, at alle børn skal have lige adgang til undervisning, og om det politiske, at den inkluderende skole er den væsentlige indsats mod splittelse og utryghed i vort samfund. Derimod har diskussionen gået på økonomiske overvejelser, om hvordan det gavner uddannelsen og giver den bedste udnyttelse af resurserne. Ligeledes har man diskuteret pragmatisk, hvordan man opnår de bedste læringsresultater og med hvilken undervisning.

Debatten har været præget af, hvad skolen kan, og af effektivitet. Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, har ladet sig provokere og har i et læserbrev i Folkeskolen nummer 14 brugt spalteplads til at fortælle, at han »ikke er hr. hvem som helst«. Hans erfaring siger ham, hvorledes skolen skal og kan være. Han har ladet sig provokere af Hans Jørgen Franks, Bagsværd, som fører en debat om det strukturelle. At kommunerne ikke kan klare opgaven.

Man bliver ikke klogere på begrebet rummelighed ved at følge de herrers debat, og det kunne have klædt disse debattører og meningsdannere at bevæge sig væk fra det personlige plan og gå efter bolden. Indstil skydningen og kom i gang med at fortælle om, hvorledes skolen bør være, så den kan inkludere alle elever.