Rum til fordybelse, formidling og feedback – og fantasi

Rum til fordybelse, formidling og feedback – og fantasi

Der har været skole i Grindsted siden 1675. Grindsted skole har siden 1734 ligget på det matrikelnummer, hvor man i 2018 kan finde en skole, der kombinerer nyt og gammelt på allersmukkeste vis.

Værksteder og naturfag og billedkunst i de gamle bygninger og ude-skole-faciliteter i de udendørs områder, hvor Hammer Bakker leverer det smukkeste ”klasselokale”. Legepladsen er ikke hegnet ind, den er ikke asfaltbelagt, det er et udeområde, hvor man kan slå sig på den bedste måde, man kan hænge i ribber og spille bold.

Alt dette er smukt og godt, men Grindsted Skole har vovet at tænke nyt, da der skulle indrettes klasseværelser i den ny afdeling af skolen.

Et 2.årgangshold fra Læreruddannelsen fra Aalborg var på besøg en dag, hvor skolelederen fortalte, der var rundvisning, der var ”med-hør” på undervisningen og der var samtaler med eleverne. Det er en skole, hvor eleverne tør tale med voksne på en helt stille og rolig måde. Det er kendetegnende for skolens hverdag, at der er arbejdsom ro og en god atmosfære, der kan rumme de fleste for det meste.

Skolelederen fortalte, at det i høj grad var lærere og elever, der havde medbestemmelse på nyindretningen af klasselokalerne. Udgangspunktet var, at man skulle tænke:

Hvilken pædagogik er udgangspunkt for indretning af læringsrum? Det skulle være pædagogik før indretning.

Og så var de grundlæggende værdier for lærere og elever følgende:

1) Dit næste sted er dit bedste læringssted

2) Hele skolen er en læringsarena – både inde og ude

3) Indretningen skal understøtte læring (også elever med særlige læringsbehov)

4) Man skal se muligheder i en anderledes læringsrum kontra et traditionelt klasserum

Nu er der indrettet med forskellige læringsrum. Der er trapper til formidling, der er afskærmede arbejdspladser til fordybelse og der er lærer – elev- pladser til feedback.

Der er huler til læsning og ro, der er stabelstole i filt, der er sekskantede kasser til fleksiblitet og der er lys og vindueskarme, man må sidde i.

For elever og lærere er det fleksibelt og helt forunderligt at se, hvor roligt alt kan være, når man selv som elev har indflydelse på sin læring.

Men hvad siger eleverne? De siger for eksempel:

1) Man tænker over, hvordan man sidder. Vi sidder meget på trappen. Vi har ikke faste pladser.

2) Jeg kan godt lide at vi ikke har faste pladser. Så kan jeg flytte mig.

Jeg vil helst sidde ved et bord, når jeg laver matematik, men skal jeg læse, så vil jeg sidde blødt.

3) Jeg kan bedst lide at læse i hemsen, der forsvinder lyden.

4) Overfladerne kan godt være lidt hårde.

5)Så vælger jeg et sted, hvor der er ro.

6) Klassen er blevet bedre, når vi ikke har faste pladser.

7) Jeg ligger ned, når jeg laver matematik, men når jeg skal læse, vil jeg gerne sidde i en sækkestol.

9) Det er nemmere at finde nye at være sammen med, hvis vi har været i konflikt.

10) Det er nogen gange svært at arbejde på trappen. Vi bruger tit zap-pladerne.

Og de voksne siger:

Elever giver udtryk for, at det er blevet nemmere at løse en konflikt.

Eleverne siger, at det er nemmere at løse konflikter uden de voksne.

De fysiske rammer spiller ind, når man skal lære noget. Det betyder noget, at man har indesko, at man har plads, at der er fleksibilitet og at der er rum til de tre ting: Formidling, fordybelse og feedback.

Grindsted Skole har valgt noget andet end de gængse to-personers borde med stabelstole. Ifølge skolelederen har prisen for skolemøblerne ikke været større end ved valget af ”traditionelle” møbler.

Man kan bedst lære noget, hvis man befinder sig i smukke omgivelser. Det søger de at skabe på Grindsted Skole. Tak til elever og lærere for gæstfrihed.

Og se selv på billederne. Det giver et godt indtryk af, hvordan man også kan lære.

P.S. Grindsted! Det ligger nord for fjorden. Altså nord for Limfjorden.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN