Romantikken blomstrer- Niendeklasser illustrerer H.C. Andersen.

”Jeg kan altså ikke tegne. Det har jeg ikke gjort, siden, jeg var lille”.

Sådan kunne en typisk replik lyde i 9.c, da eleverne hører, at de skal illustrere ”Klokken” af H.C. Andersen. En sand klassiker i danskundervisningen, og det er ganske vidst da også en smuk historie. Man som lærer har man godt nok arbejdet meget med den. Sjovt nok findes klokken stadig ikke derude i den store skov, og kongesønnen og den fattige dreng når stadig ud på klippen samtidig til lyden af den store himmelske klokke. Jo, det er så sandelig en både en stor og smuk historie, men der skulle ske noget nyt.

Nu hører jeg til den type lærer, der synes, at han nærmest har sprængt rammerne for det muliges kunst, når han beder sine elever tegne til en tekst, de har læst. På den måde er jeg ikke nævneværdig kreativ. Jeg bliver bange for pap, og klippe/ klisterdag får nærmest karakter af Ragnarok i min bevidsthed. Jeg var 43 år, da jeg flettede min første julestjerne.

Men nu forholder det sig heldigvis anderledes med flere af mine store elever. De er udpræget kreative, og jeg er oprigtig talt overrasket over deres glæde ved at tegne og udtrykke sig kreativt, og på den måde få en anderledes tilgang til litteraturarbejde, der for nogen kan forekomme en anelse tørt. Selv for en Andersen- tekst.

Opgaven bestod i, at tegningen godt måtte være supplerende til teksten, og at man skulle være sig bevidst om, hvorfor man valgte at illustrere lige netop den scene, man valgte.

Gennem de mange tegninger kom det frem, at selve det fortolkningsmæssige havde stor betydning i valget af motiv. Nogle tegnede den usynlige klokke. Andre lagde vægt på mødet og samhørigheden mellem de to børn til sidst, og stadig andre lagde vægt på historiens religiøse islæt. Et par stykker tegnede sågar den store hornugle, der ifølge Verdens klokkeren slår sit hoved må et hult træ ude i skoven. I skrivende stund har jeg selv fornøjelse af skrigende ugler nede fra skoven, omend der her er tale om natugler. Hyggeligt er det i hvert fald.

Vi skal huske de store elevers kreativitet. Det ligger glimrende tekstfortolkningsarbejde gemt heri. Man skal have forstået historien for at kunne begrunde sin tegning.

God lun efterårsaften derude.