Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Røde kvinder og blå mænd – politik er blevet en køn omgang…

Aldrig har der været en så stor politisk kløft mellem kønnene, end der ses blandt de 18-29-årige i dag. Rundt om i verden ses tydelige eksempler, og måske findes de også i vores klasseværelser?

Gerd Altmann, Pixabay

Foto: Forskellen mellem de 18-29-årige kvinder og mænd har aldrig været større – gælder det mon også i vores klasseværelser?
Lars A. Haakonsen
Lars A. Haakonsen Historie- og samfundsfagsrådgiver
Start debatten
16. maj 2024, kl. 18:37
Start debatten

Stod det til kvinderne havde Folketinget et stort rødt flertal. Ved Folketingsvalget i 2022 stemte 59 procent af kvinderne på enten Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet eller Frie Grønne, og det er især de unge kvinder, der rykker ud på venstrefløjen. Over hele den vestlige verden ses samme udvikling. De unge kvinder rykker, som i Danmark, ud på venstrefløjen, mens de unge mænd tiltrækkes af højrefløjen – dog i lidt mindre grad. Et eksempel fra den store verden er Sydkorea. Her mener 80 procent af mændene i 20’erne, at ligestillingen er gået for vidt, og at det nu er mændene, der bliver diskrimineret.

Kønsmæssige mærkesager

Nu er der langt fra Sydkoreas unge mænd til folkeskolens udskolingsklasser, men måske ses tendensen til kønsmæssige uenigheder også i samfundsfagstimerne?Her tænker jeg ikke kun på partiforhold, men derimod på holdninger til spørgsmål om abort, klima, miljø, flygtninge/indvandrere osv. Gad vide om de kønsmæssige forskelle allerede ses i Folkeskolens klasselokaler? Jeg vil i hvert fald tage debatten med mine elever.

Amerikanske tendenser forude?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Debat er der også i USA. Hvem der skal være præsident afgøres i november, men Donald Trump skal næppe læse meningsmålingerne foretaget blandt de unge. I disse målinger fører Biden med hele 33 procent blandt de 18-29-årige kvinder. I samme aldersgruppe hos mændene er den siddende præsidents føring blot seks procent. Og denne kønsmæssige forskel kan vise sig at få store konsekvenser for befolkningstilvæksten. Den politiske nultolerance er meget udbredt. En meningsmåling fra 2021 viste, at 71% af de universitetsstuderende kvinder, der stemte demokratisk, ikke ville date en politisk modstander. Denne polarisering kalder flere amerikanske forskere for en potentiel fare for familiedannelsen og befolkningstallet i Guds eget land.

Materialer til din samfundsfagsundervisning

Så langt fra hinanden er kønnene trods alt ikke i Danmark. Alligevel er det oplagt at inddrage disse forskelle i undervisningen. På www.ssfkompas.dk findes en guldgrube af gratis undervisningsmaterialer til alle skolens fag – og selvfølgelig også til vores kulturfag. Her synes jeg afgjort, at forløbet om ”Ligestilling og politik” er et kig værd. Her kan piger og drenge bl.a. se, hvad både de røde og blå partier mener.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Røde kvinder og blå mænd – politik er blevet en køn omgang…

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS