Rødder og vinger - 1

Når man skal stå for en paneldebat eller en undervisningslektion, er det på sin plads at møde frem lidt før starttidspunktet for at sikre sig, at alt er i orden. Og når rammerne viser sig at være i orden, er der måske tid til lige at se sig omkring. Og voila, hvad fik jeg øje på: en blomst, en rød sporebaldrian, fik jeg vide, at det hedder. Et frø er faldet på klippegrund og har nægtet at bøje sig for omstændighederne: et smukt billede på den underviser, der trods størknede lavastrømme fra Hattie-vulkanen og forstenede læringsmål, har fundet sprækkerne og fået undervisningen til at blomstre.

Se, en sådan hilsen fra den bornholmske natur er hele Folkemødet værd, når man er på udkig efter livstegn for skolen, lærerprofessionen og elevernes lyst til fremtiden.

Ved indgangen til Gårdscenen stod nogle plakater og ventede på at blive båret rundt mellem de mange tusinde gæster: det var Billedkunstlærerforeningens opråb om at bevare faget i indskolingen. Tænk, at nogle, der vil fremme børnenes lærelyst, skoleglæde og kreativitet, i al deres regnearkstænkning vil fjerne det fag, som måske om noget repræsenterer de tre dynamoer i et indskolingsliv, for at få timetallet til at gå op. Snarere burde de øge fagets timetal på de store fags bekostning, fordi faget billedkunst kan berige både indskolingens elever og deres tilgang til skolens andre fag.

Den bornholmske illustrator Anne Margrethe Kjærgaard har i en Sophia-samtale formuleret en sætning, der ganske komplekst og præcist udsiger, hvad det drejer sig om: I billedkunst har man "hænderne i sansningens bibliotek"!

Så nok kan en rød sporebaldrian slå rod i en klippesprække, men den dør, hvis en klippeejer hælder Round Up i sprækken. Giv dog billedkunstfaget betingelser for - sammen med fagets elever - at blomstre!