I denne tid bombarderes vi med forskellige regneeksempler, hvor den nye arbejdstidsaftale sættes i forhold til den nugældende. Det er naturligvis interessant at se, hvad henholdsvis tilhængere og modstandere af overenskomsten kan få ud af de matematiske øvelser. Men ét regnestykke savner jeg: En nøgtern beregning af omkostningerne for mig og min familie, hvis vi kastes ud i en konflikt. Jeg er ikke interesseret i et politisk gæt på en eventuel effekt af en strejke, men en kontant beregning af omkostningerne i kroner og øre for en tjenestemandsansat lærer på slutløn, der er gift med en tjenestemandsansat lærer på slutløn. Hvad skal vi afsætte i budgettet i tilfælde af et 'nej' efterfulgt af strejker og lockout?
Steen Burild
Hvidebækskolen
Svar
I tilfælde af en konflikt vil der blive opkrævet et konfliktkontingent, som er ens for alle medlemmer uanset ansættelsesform. Konfliktkontingentets størrelse vil afhænge af, hvor mange der sendes i konflikt eller bliver lockoutet, og hvor lang tid konflikten varer.
Hvis foreningen varsler konflikt, må det forventes, at der varsles konflikt for 5.000-6.000 medlemmer, hvilket vil svare til, at der hos hvert medlem skal opkræves et konfliktkontingent på i alt 3.600-4.300 kroner for hver måned, konflikten løber.
Der er i alt cirka 17.000 overenskomstansatte medlemmer, der kan sendes i konflikt eller lockoutes. Hvis Kommunernes Landsforening lockouter, så alle overenskomstansatte sendes i konflikt, vil der hos hvert medlem skulle opkræves et konfliktkontingent på i alt cirka 12.240 kroner gange antallet af måneder, konflikten løber.
Opkrævningen af de nævnte beløb vil ske over en periode på cirka halvandet år.
Anni Herfort Andersen
formand for DLF
Regnestykke savnes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.