Ramme, rumme og rømme

Når man taler om folkeskolens fremtid, er det vigtigt at vide, hvilket råstof der er i klasserne. Jeg mener, at der er to en halv hovedkategori af børn i den danske folkeskole.

Den første hovedkategori er rammebørn. Det er de børn, der har behov for faste rammer. De får noget ud af gennemskuelige og faste krav, og de trives i gennemskuelige og faste rammer.

Den anden hovedkategori er rummebørn. Det er de børn, der får noget ud af undervisningen i klasser, hvor lærerteamet ihærdigt arbejder på at leve op til tidens krav til folkeskolen. Eleverne stimuleres af mange forskellige typer input, lige fra »kampagneundervisning« over projektopgave til individuelt arbejde. De trives med jævnlige skift i metoder, lærere og ikke mindst sociale situationer, de kan boltre sig i.

Den halve hovedkategori er rømmebørn. Det er de børn, der enten mentalt eller fysisk ikke er til stede. Det er børn, der ikke er »kigget ud« privat eller på skolen eller begge steder og på den baggrund ikke kan finde sig selv i skoleregi.

Vi har været gennem møllen i folkeskolen med skift mellem segregation og integration af børn med særlige behov før. Nu har vi segregeret et stykke tid, så nu er det snart tid for at integrere igen. Inden vi beslutter os helt for at integrere igen, synes jeg lige, vi skal finde en dag i kalenderen, hvor vi kan diskutere de danske erfaringer, vi har med integration og segregation. Den bedste løs­ning finder vi sikkert ved at tage udgangspunkt i klasselokalernes råstof i stedet for bare at abe efter, hvad de gør i andre lande.