Projektopgaven- fordybelse søges

På min arbejdsplads vælger vi at lave årlig projektopgave på alle tre udskolingstrin . Det er en del af vores udskolingsprofil, at eleverne lærer denne arbejdsform, der ikke kun er højt vægtet på skolen, men i hele kommunen.

Vi bruger samtidig vores projektopgave til at forberede eleverne på nogle af de prøver, de kan møde til foråret. De skal lære, hvordan man arbejder problemorienteret, kildekritisk og hvordan et produkt tænkes konstruktivt ind i sammenhængen.

Vores overordnede tema var FN’s Verdensmål nr. 11 og 12.

Igen i år oplevede vi, hvordan mange elever sætter sig ned og bruger første dag i projektugen på at hente viden. ”Hente viden” indebærer ofte et par timers surfen rundt på nettet, hvorefter man ved tilstrækkeligt om verdensmål, bæredygtighed, nationale og regionale forskelle og forudsætninger, og er klar til at formulere en problemstilling. Det er forholdsvist meget på meget kort tid. Resultatet er desværre også slående i sidste ende.

Ting tager tid

Det skal retfærdigvis pointeres, at nogle elever også klarer projektopgaven fremragende, men det er langt fra alle. Ikke nok. Vi oplever, hvordan opgavetilgangen er tankevækkende overfladisk. Når det er sagt, er vi også fuldt bevidste om, at det er en stor og svær opgave, hvis berettigelse i folkeskolen, der er i forvejen er mange meninger om.

I januar skal vores niende klasse i gang med deres projektopgave, og forventningerne er sat højt fra eleverne side. Det er tydeligt. Vores opgave bliver at gøre vores yderste for at skabe en forståelse for, at viden ikke kommer til veje på et par timer. En søgning på Google eller Wikipedia er langt fra nok. Vi skal lære vores elever, at ting tager tid. Nogle ting tager lang tid.

Det snart juleferie og bloggen holder julelukket. I januar sættes yderligere fokus på projektopgaven.

Rigtig glædelig jul derude.