I interview til bogen Sprogmiljøer i børnehøjde fortæller teaterleder Henrik Zangenberg om to lærere fra sin skoletid: En fagligt dygtig vissenpind af en biologilærer, hvis lille stemme ingen hørte efter - modsat historielæreren, der forstod at fylde rollen som lærer med sin store stemme og sin ”buldren rundt”. Han dramatiserede ikke men havde en hel klasse i sin hule hånd. At fylde sin rolle ud som fagperson med sin egen personligheds sprog er en virksom metode. I hvert fald er en skuespiller sit eget vigtigste redskab.
Zangenberg har fat i en vigtig pointe her: Vi kan - og skal vel heller ikke, gøre os fri af vores personlige jeg, når vi bevæger os ind på den faglige arena. Jeg er meget bevidst om, at når jeg træder ind i det professionelle rum, er det som en vidensperson, men også som et menneske af kød og blod. Jeg er professionel og formidler et stof, men min personlighed er den bærende kraft – og netop: et redskab. Jeg skal vide, at jeg er mit eget medie…
Kursister, tilhørere og samarbejdspartnere aflæser udstråling, engagement, sprog, nærvær samt evne til at opbygge en relation, og ud fra denne stemthed i læringsmiljøet vil de koble sig til det faglige indhold – og lære sig noget nyt. Eller modsat: min personlighed står i vejen for læring.
Hvilken personlighed møder dine elever?
Profession versus personlighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.