Prøver eller ej …

Jeg har i mange år – som i rigtigt mange år – været med til at afholde prøver i dansk i 9. og 10. klasse – både som lærer og som censor, og uagtet at det har været stresset og især i de første år med en vis bæven, så har det altid været en fest! En afslutning og en afrunding på et intensivt forløb med og i det fag, som jeg holder af, og som jeg har elsket at formidle og samarbejde med eleverne om.

Stor var min ærgrelse og skuffelse, da det i år blev meldt ud, at prøverne var aflyst. Aflyst! Ikke noget forsøg på at tænke alternativt, vælge nogle prøver ud, gennemføre forskudt eller noget helt syvende, som helt sikkert kunne udtænkes. Nej, aflyst.

Det er et tab og en meget flad fornemmelse for eleverne og dansklærerne, der har sat sig op og forberedt sig – og også for faget, som hvert år får opmærksomhed, bliver debatteret og diskuteret – ud over det enkelte klasseværelse i prøvetiden. 2020 var det første år med prøver i forlængelse af den nye læseplan. De meget positive tiltag med præcisering af bl.a. tekstkategorier og skrivesituationer skulle for første gang stå deres prøve. Det havde jeg glædet mig til.

Nød og vejledning?

Efter nogle uger med meget usikkerhed kom der så en nødprøvebekendtgørelse og en ditto vejledning. Super – så kunne det blive afklaret, hvordan det skulle foregå … Og det bliver det da også – for en lille dels vedkommende. Datoen for afgivelse af standpunktskarakterer meldes tydeligt ud, og det understreges at ”Det er særligt vigtigt, at eleven gives en reel mulighed for faglig udvikling og forbedring frem mod afgivelse af standspunktskarakteren den 15. juni 2020, idet standpunktet jo netop træder i stedet for prøven.” (Vejledning i afgivelse af afsluttende standpunktskarakterer i 9. og 10. klasse i grundskolen, EMU.dk). Men så stopper klarheden desværre. Der skal ikke holdes prøver, men der opfordres til bl.a. ”prøvelignende aktiviteter” og ”eksamenstræning”.

Jeg er ikke modstander af nogen af delene, men jeg er meget usikker på, om disse begreber opfattes ens af alle lærere, og endnu mere usikker på, om skoler, klasser og lærere landet over gives de samme muligheder for at gennemføre sådanne tiltag. Nogle dansklærere har fået udstukket tydelige rammer for fjernundervisningen, og der har været god kontakt og et flydende samarbejde mellem elever og lærere i hele hjemmeperioden. Andre er først kommet i gang med dette for nylig, og atter andre er blevet sat til at undervise på andre trin, og har derfor begrænset tid til undervisning af udskolingseleverne. Forholdene er altså mildt sagt vidt forskellige.

At stille eleverne ens

Prøverne – med den tilhørende bekendtgørelse og vejledning og den beskikkede censur har haft validitet som et vigtigt pejlemærke. Vi skal lægge os i selen for at sikre, at eleverne får deres bedømmelse på et så ensartet grundlag som overhovedet muligt. Det tror jeg bliver overordentligt svært i år, og med så løse udmeldinger og stor forvirring, så synes jeg eleverne taber endnu mere, end de allerede gør i den situation, de ufrivilligt er sat i. Nogle lærere begynder nu at foreslå et selvbestaltet censorkorps … Tja … så bliver forskellen for eleverne endnu større, og selvom ”prøvekarakteren” ikke må være det eneste, der tæller i standpunktskarakteren, så tror jeg, et sådant initiativ mudrer det hele endnu mere.

Jeg vil opfordre til, at de tiltag, der iværksættes, har til formål at stille udskolingselever landet over så ens som overhovedet muligt, og at vi hele tiden har deres usikre situation og velbefindende for øje!