Praktisk faglig vurdering af eleverne er nødvendig

For et lovforslag om netop det er lige sendt i høring. Da min mand spurgte hvad jeg arbejdede med til aften, og svaret var, at jeg læste regeringens lovforslag igennem, så han træt på mig. Han smilede, men øjnene viste med tydelighed: “Dét lyder kedeligt”. Min mand er ikke lærer. Men han kan se hvor meget det betyder for mig. Hvor vigtigt det er for mig, at mine elever ikke kun lærer at bruge deres teoretiske faglighed, men også den praktiske faglighed. Og ikke mindst; har mulighefd for at blive vurderet på begge. For samtlige elever i skolen kan begge dele, i en eller anden form.

Praktisk og teoretisk faglig dansk.

I 7. klasse den anden dag, gik en dreng kold. Vi arbejdede med en tekst fra dagen før. Eleven gik frustreret rundt med opgivende armbevægelser. Han sukkede. Var ked af det. Havde prøvet og prøvet, men kunne ikke mere. Kunne ikke huske teksten. Jeg kunne ikke huske teksten. Jeg forstod ham.

Jeg kunne have forlangt, at han skulle læse teksten igen. Men det ville der ikke komme noget godt ud af. I stedet bad jeg ham finde et miljø i teksten, som han skulle illustrere. Eleven lyste op, og gik straks i gang med krum hals. Resultatet var fedt. Han havde overskrift, perspektiv i tegningen og kunne fortælle præcis hvor og hvornår miljøet var i teksten. Eleven var glad og tilfreds, havde deltaget aktivt i undervisningen, og ikke mindst; lært noget. Jeg var glad. For eleven lærte ved at bruge både den praktiske og teoretiske faglighed. Og jeg vurderede begge fagligheder, og lod ham det vide.

Hvor er planen?

Når jeg læser regeringens lovforslag om at indføre en vurdering af elevernes praktiske fagligheder i uddannelsesparathedsvurderingen, er der to følelser der kæmper i mig. Den ene er, at jeg synes det er top fedt, at regeringen tager ansvar, og gør en indsats for at få vendt skuden. Der er brug for det. Den anden er følelsen af, at der ikke er helt styr på, hvordan skuden skal vendes. Planen for det kommer, skriver regeringen. Men når planen ikke er vedhæftet lovforslaget, bliver jeg og mine kolleger nervøse. Det skaber uro, og kan være årsag til modstand allerede inden lovforslaget er blevet vedtaget. Hvorfor ikke vente med at sende lovforslaget i høring, til alle detaljer er på plads?

Selvom lovforslaget lyder lovende for en praktisk og teoretisk faglig lærer som jeg, så forstår jeg det ikke. Regeringen kunne have gjort det så meget nemmere for dem selv.

Men hvad ved jeg. Jeg er ikke politiker.