Politisk korrekte Dahler-Larsen

»Det gamle princip med, at erhvervelsen af viden ikke adskilles fra åndens dannelse, bliver og vil blive mere forældet«, skrev franske Loytard i 1982 i bogen »Viden og det Postmoderne Samfund«.

Professor Peter Dahler-Larsen frygter som andre professorer, hvis kompetencetænkning vi har set i disse spalter, at blive forældet. Han vil desuden hindre os i at blive det og hjælpe os med at genvinde vor tabte sociale position: »Det er dem, der kan håndtere data og viden, der har høj status«, fortæller han. Så væk med Grundtvig, alt hans væsen om for eksempel folkeoplysning oversat som awakening og alt det fælles, dannelsesperspektivet. Vi skal »lade viden og data tale, når man skal afgøre, om man vil have niveaudelt undervisning eller matematik på arabisk«. I globaliseringens tidsalder rendyrkes individualismen, og nok efterspørger moderne mennesker »togethernes«, men de vil ikke vide af fællesskaber, for de begrænser friheden og forpligter. »Togethernes« vil sige at dyrke sig selv og tilfredsstille egne behov de samme (unikke og sublime) steder som andre fra eliten.

Væk skal altså også al filosofisk begrundet pædagogik og forestillingen om, at der ikke findes viden uden værdier, at værdier og handling har hinanden i hånden, og at værdierne bliver til i fællesskabet. Det gamle græske begreb om, at viden er såvel estime som techne og fronesis, hører fortiden den græske til. Viden er nu en størrelse fri af mennesket. Viden er information, og den produceres udelukkende for at blive solgt. Viden er en vare på markedet. Som alle andre varer.

Til gengæld for velsignelserne på markedet vil professoren have os til at sælge vor sjæl, hvis vi altså har en. Til fanden selv, om nødvendigt: De, der ejer viden, er ikke bønder (ej heller for Vor Herre), og de bliver de mest indflydelsesrige og velhavende i samfundet. »Det er bedre at være elite end folkelig«. Så enhver er sin egen lykkes smed, og ham, vi har solgt vor viden til, tager de sidste. Professoren er politisk og korrekt. Det bliver skønt at være til. Blandt de første.