Pølsetysk i lækre skiver

Årets vinder af det europæiske melodigrandprix Conchita Wurst har fortalt den måbende offentlighed det: Det tyske ord Wurst betyder ikke kun pølse men også ligeværd. ”Das ist Wurst” siger tyskerne (og selvfølgelig også de tysktalende østrigere) , når to valgmuligheder er lige gode og det derfor er ligegyldigt, om man vælger den ene eller den anden.

Tyskerne er kendt for deres store udvalg af kvalitetspølser. Pølsernes aflange form er ret ens og overfladisk betragtet synes de måske endda smagløse. At sanse pølsens indhold ved bare at kigge på, er selvfølgelig tåbeligt. Indholdet giver smagen og den er som bekendt sagen. Man er nød til at gå til biddet for at finde sin favorit.

Lidt på samme måde har mange danskere det åbenbart med ”pølsetysk”. Få af dem har dog smagt ordentligt på ”pølsen” men gør sig alligevel til smagsdommere. Dem der imidlertid har forsøgt sig, har hurtigt fået smag for de mange muligheder der har åbnet sig. De har bl.a. erfaret at det danske sprog ligner det tyske ret meget. Det skyldes dels urgammelt slægtskab, dels forskellige indlån af tyske ord gennem tiderne især plattyske ord. Vi har med andre ord allerede ”skåret os en god skive af pølsen” som tyskerne siger. Så hvorfor ikke tage én til?

Tysk er meget andet end grammatiske regler. Man kan bl.a. bruge det til at skaffe sig viden. Kan man f. eks. læse både på engelsk og tysk, får man en større og mere nuanceret indsigt i sagerne. Metoden hedder Content and Language Integrated Learning (CLIL) og kan varmt anbefales i fremmedsprogsundervisningen.

Som rosinen i pølseenden er det blot at sige: At mestre flere sprog er en kæmpe fordel. Es geht um die Wurst! Alt andet er pølsesnak.