Pædagogisk filosofi knust - del 1

Det er ikke kun folkeskolens lærere, der for tiden udsættes for pludselige og uforståelige afskedigelser.

Onsdag d. 23. april, kl. 09.00 blev der varslet fyringer på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole af tre af vort lands dygtigste pædagogiske filosoffer. Det drejer sig om

- Lektor, dr. phil. Jørgen Huggler- Lektor, ph.d. Henrik Vase Frandsen- Lektor, ph.d. Asger Sørensen

Begrundelsen er, at deres arbejde ikke er RELEVANT for pædagogik.

Hvis dette godtages, så betyder det, at hele den tyske romantik - som i parentes bemærket inspirerede Grundtvig og kvalificerede oplysningstiden dybt, og som vi stadig lever af - ikke er RELEVANT for pædagogik. Dette er nemlig lektor Jørgen Hugglers forskningsområde.

Hvis dette godtages, så betyder det, at fænomenologi og teologi, herunder især Løgstrups og Levinas’ arbejde, ikke er RELEVANT for pædagogik - til trods for at både Løgstrup og ikke mindst Levinas spiller en omfattende rolle i nyere international uddannelsesfilosofi. Dette er nemlig Henrik Vase Frandsens forskningsområde.

Hvis dette godtages, så betyder det, at etik og kritisk teori, herunder Jürgen Habermas’ filosofi, ikke er RELEVANT for pædagogik - til trods for, at pædagogik er en etisk praksis, og at Habermas har spillet en kollosal rolle for en hel generation af lærere. Dette er nemlig Asger Sørensens forskningsområde

Der er ikke afskediget andre på hele DPU. KUN disse tre. Hele det pædagogisk-filosofiske miljø i Danmark er ødelagt. For nye lærere og pædagoger bliver pædagogisk filosofi til ting fra gamle dage eller til kulturelle one-liners. Og alle os, der er tilbage, må indrette os, og ikke tænke flere filosofiske eller frie tanker. Vi må kun tænke relevante og nyttige tanker. Vi må kun formidle og myndighedsbetjene og forske i didaktiske mekanikker.

Pædagogikken er ikke mere relevant for pædagogik! Pædagogikken er blevet væk!Den er ødelagt. Ødelagt af sit eget universitet.