Pædagogisk diversitet

FN definerer biodiversitet som: Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og imellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Oversættelsen til den pædagogiske kontekst ligger lige for, idet der jo i definitionen af biodiversiteten peges på både organismen og miljøet. Præcis som vi i den pædagogiske verden vedvarende må have fokus på individets trivsel og læring med fællesskabet som resonans- og vækstrum for den enkelte.

Biodiversitet handler om livet på jorden. Pædagogisk diversitet handler om livet i dagtilbud, skoler og klubber og om at skabe de mest optimale rammer for læring og trivsel for alle børn ud fra lokale vilkår og behov.

I de forskellige økosystemer som en skov, en eng eller en sump lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet. Pædagogisk diversitet handler om at bruge det, der er og være opmærksom på og bevidst om, hvordan vi skaber de bedste rammer for næring og vækst for børnene, de unge og de professionelle.

Forudsætningen for at kunne bruge biodiversiteten som inspiration ind i den pædagogiske praksis er, at de professionelle er enige om værdierne i den måde at tænke læring og udvikling på.

Vi ved, at for nogle har det i forlængelse af holdningen til biodiversitet været en lidt vanskelig overgang at gå fra ’pæne og opryddelige skovarealer’ til skovområder, hvor der ligger væltede træer, kviste og grene. Ligesom der i de offentlige rum er flere og flere eksempler på, at der nu ikke længere klippes græs i rabatten, men der kan ses vildt voksende blomsterbede, hvor insekter og småkryb frydes.

Biodiversiteten hylder balancen mellem organismen og miljøet og den pædagogiske diversitet handler om at have fokus på og turde træffe beslutninger om, hvordan vi bedst muligt sikrer læringsmiljøer, hvor både den enkelte og fællesskabet får optimale betingelser for læring og trivsel samt fagligt og socialt samspil. Diversiteten rummer forskelligheden med afsæt i ensheden, for vi er alle mere ens end forskellige.