Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

På vej mod mere normale tilstande? - nej

Så er de sidste 0. til 5. klasser på vej tilbage i skole. Endnu en ny virkelighed venter lærerne. Det er så anden gang inden for kort tid. Landet skal åbnes op igen.

Lis Zacho
Lis Zacho Matematikrådgiver
Start debatten
19. april 2020, kl. 16:07

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Først blev vi kastet ud i online nødundervisning, næste skridt er så analog nødundervisning. Håndvask og afstand. Mest mulig undervisning udenfor. Måske nye klasser. Håndsprit og festivalhåndvaske. Der slæbes borde og sættes gaffatape på gulvene. Mange skal være i nye lokaler eller helt andre matrikler. Jeg ser og hører lærere, der griber opgaven. Der er en fin parathed hos lærerne til at løse opgaven. Selvom det kommer til at betyde at nogle bliver smittet og bliver syge.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Men jeg hører også mange forældre, der er bekymret over nødundervisningen. De har ikke været tilfredse med kvaliteten og indholdet. Der har været for mange lektier og for lidt kontakt mellem elever og lærere. Der har faktisk ikke været undervisning, kun arbejde hjemme med at skrive i portaler, eller endeløs træning af færdigheder. Store elever, der får byttet om på dag og nat, og som helst sover indtil frokost. Hvis ansvar er det? Vi lever i en tid med bekymringer og udfordringer. Så er der nogen, der forsøger at placere et ansvar uden at forstå, hvorfor det blev, som det blev. Online nødundervisning har været en af de største udfordringer, som lærere i hele landet, nogensinde er blevet smidt hårdt, uforberedt og brutalt ud i. Vi gjorde alle vores bedste. Vi gjorde ikke det samme, men vi gjorde det mulige. Og den analoge nødundervisning med håndvask og afstand er heller ikke normal undervisning, men det der er muligt.

Hvordan er det lige man underviser eleverne uden at have øjenkontakt med dem og uden at opleve deres kropssprog. For mange elever har det været grænseoverskridende at anvende video, når der var online nødundervisning. For nogle var det fordi de lige var vågnet, for andre var det en dårlig hår-dag, og for andre var det bare grænseoverskridende og nyt. Online nødundervisning er ikke bare en udfordring for lærerne, men også en udfordring eleverne skal lære at håndtere. Det er meget tydeligt i denne tid, hvilke elementer af den helt almindelig undervisning, der er vigtig. Som lærer kan man se om eleverne har forstået det, man har gennemgået. Er det forstået og lært. Det kan man ikke ved en skærm i samme grad. Det er heller ikke altid muligt at se om eleverne har lært det de skulle ved en skriftlig aflevering. For hvor meget hjælp har de fået? Hvem har faktisk løst matematikopgaven? Hørte de overhovedet det man fortalte dem. Det er meget let at gemme sig og slukke for video og mikrofon. Der er mange godt og fine ting ved online undervisning, men der er også klart brug for helt almindelig analog undervisning. Jeg glæder mig at få kridtet i hånden igen. Tasken er pakket med tommestok og håndsprit

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På vej mod mere normale tilstande? - nej

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS