20 elever med 10 drenge og 10 piger giver mig gode betingelser til at blande idrætsgrupperne. Fem grupper med to drenge og to piger i hver. På skift kommer de op til tavlen for at trække to indholdsområder fra de to forskellige puljer - nøjagtig som de vil gøre det, hvis de ikke ved, om de skal op eller ej. Følelsen af at stå i den situation, hvor man skal ‘trække’ et indholdsområde i stedet for ‘blot’ at vælge det selv, giver eleverne en fornemmelse af, hvordan kommende prøver/eksamener bliver videre frem i livet.
Henover den kommende tid arbejder min 9. klasse hen imod en miniudgave af en ‘rigtig’ idrætsprøve. De skal vise 10 minutters praksis og efterfølgende reflektere over valg af øvelser, tema og idrætsfaglig viden gennem fem minutters mundtlig samtale.
Vigtigt at opretholde en motivation
Arbejdet hen mod en mini-afgangsprøve er med til at fastholde en motivation hos mine elever. De ved, at hele processen og selve fremvisningen tæller med i deres sidste standpunktskarakter. Samtidig er det med til at slå en krølle på året, hvor en afsluttende præstation med refleksive tanker bag bliver kronen på værket. Disse "småhøjtidelige" afslutninger er i min optik givende for eleverne, der ikke blot spises af med en nedadgående kurve for hele sammenhængen.
Det er ikke et krav, at klasserne skal lave en sådan udgave, men emu.dk foreslog det sidste år på deres hjemmeside, da idrætsprøven jo også var aflyst der.
På vej mod en miniafgangsprøve i idræt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.