Overgangsalder og køkultur: Her er alle de ting, folk ville have på skoleskemaet i 2024

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I det spæde forår deltog jeg i en debat på Radio IIII. Værten og den ene gæst, der begge er økonomiinfluencere, stod bag et borgerforslag om, at privatøkonomi skulle på skoleskemaet.

De ville altså have, at privatøkonomi skulle være et selvstændigt fag i skolen på linje med dansk og matematik. Og det er de bestemt ikke ene om at mene. Netop privatøkonomi har været på ’Det-skal-på-skoleskemaet-listen’ hvert eneste år, siden jeg startede min sære hobby med at indsamle alle de forslag, der gang på gang popper op i den offentlige debat.

Jeg har lavet disse lister i otte år, så jeg tør efterhånden godt konkludere, at vi danskere elsker at fyre den af med en masse gode og mindre gode forslag til, hvad vi lærere skal undervise i ude på skolerne.

Derfor er det altid sjovt at finde sine egne skøre favoritter på listen. Min egen top-3 må i år være: respekt for rustvogne, køkultur og forskellen på bier og hvepse.

Den fikser I lige

Men når smilet over de sjove forslag stivner, og jeg igen bliver alvorlig, vil jeg vove den påstand, at vores automatreaktion med at gøre skolen til problemløser for alle vores små og store problemer siger noget væsentligt om vores forhold til den fælles folkeskole.

Når vi ikke lige kan finde en hurtig løsning på et eller andet større eller mindre problem i samfundet, er det som om, vi på et tidspunkt kigger over på skolen og siger: Den fikser I lige.

Alle skuffer over tid, som The Minds of 99 synger i et af deres største hits. Når vi danskere forventer mere og mere af skolen, samtidig med at for mange elever forlader 9. klasse uden at kunne bestå, så har vi en slem cocktail, der kun kan føre til mere skuffelse.

Det er simpelthen umuligt for skolen at fikse fødselspsykoser, ekstremisme og overgangsalder samtidig med, at vi også lige skal have lært vores elever at læse og regne foruden den almene dannelse, som vi lærere også lige skal stå for.

Når jeg følger med i alle forslagene til, hvad der skal på skoleskemaet, er det tydeligt, at det er meget, meget nemmere at kræve noget end at vælge noget fra.

Prøv bare at spørge, hvad der skal fjernes fra skoleskemaet, når nogen endnu engang vil have noget nyt.

Jeg kan næsten garantere, at de ikke har skænket det en tanke, at deres forslag tager plads fra noget andet. Når man drister sig til at spørge, hvad der skal udgå, kan forslagsstillerne typisk godt se pointen i, at skolen ikke kan løse alle problemer. Men lige netop deres problem er jo bare så vigtigt, at det altså bliver nødt til at komme på skoleskemaet.

Sådan var det også, da jeg debatterede i Radio IIII’s program Overskud.

Selv om værten og økonomiinfluencergæsten begge havde gang i vildt fede civilsamfundsprojekter og oplysningsarbejde til unge om sund privatøkonomi, så var det ikke nok for dem.

Deres endelige mål var, at privatøkonomi skulle være et selvstændigt fag i skolen, ligegyldigt hvor mange civilsamfundsinitiativer, der måtte blive lavet. Læg dertil at danske unges viden om privatøkonomi rent faktisk ligger helt i top internationalt.

Alligevel er det kun skoleskemaet, som er godt nok, og borgerforslaget til at få privatøkonomi på skoleskemaet blev underskrevet af 16.036 danskere.

Luthers lille Katekismus

Det kan hurtigt komme til at lyde som, at jeg er imod al skoleudvikling og nye emner på skoleskemaet. Her mit svar et klart nej. For var det sådan, ville vi stadig sidde og terpe Luthers lille Katekismus, og latin ville være skolens vigtigste fag.

Vi kunne egentlig godt indføre et privatøkonomifag, men er det den rigtige måde at bruge tiden og ressourcerne på i skolen, og hvad skal der så ikke være plads til på skoleskemaet?

Det er de svære spørgsmål.

Derfor er mit nytårsønske, at vi danskere i 2025 får taget en forventningsafstemning om skolens opgaver. Jeg ved, at det lyder læreragtigt med sådan en forventningsafstemning, men det er for nemt bare at give den gas med ønsker og krav til skolen. Vi er nødt få diskuteret, hvad vores skole ikke skal ordne for os.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk