Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ordførernes respons på spørgsmålet om senere sprogstart

... eller mangel på samme.

pixabay.com

Bjarne Czeloth
Bjarne Czeloth Lærer og Folkeskolens tyskrådgiver
1 kommentar
30. april 2024, kl. 22:26
1 kommentar

For lidt over en måned siden skrev jeg et blogindlæg om et af elementerne i den nye skoleaftale, nemlig det, at man vil udskyde starten på tysk og fransk fra 5. til 6. klasse. Dette undrede mig, for der er gode erfaringer med den tidlige sprogstart. Erfaringer, som hænger godt sammen med forskning om sprogindlæring.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Bjarne Czeloth er Folkeskolens tyskrådgiver og Rikke Hjort Hvillum er franskrådgiver. Deres opgave er dele deres refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte dem, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: Du kan skrive til Bjarne Czeloth på bjarneczeloth@gmail.com og Rikke Hjort Hvillum kan du komme i kontakt med på rihh@aarhus.dk.

https://folkeskolen.dk/debate/senere-sprogstartsstrategi-aber-warum/

I forlængelse af min undren skrev jeg til partiernes uddannelsesordførere, for de måtte da have en holdning til dette tiltag. Nogle af ordførerne gjorde mig opmærksom på, at det ikke var deres område. De opfordrede mig til at sende mine spørgsmål til andre ordførere. To sendte min mail videre af sig selv. I alt nåede min mail ud til cirka 16 mennesker. Fra 6 af dem kom intet svar. To havde slået deres autosvar til.

Kun to ordførere kom med det, man kan kalde egentlige svar. Mens det ene svar er mere tydeligt, end det andet, peger begge i samme retning. Det var praktiske hensyn til skoleskema og timetal, der lå til grund for beslutningen. På mine opfølgende spørgsmål kom der intet svar.

Konklusionen må være, at der ikke ligger nogle overvejelser om læring, undervisning og sprog, om fagenes og skolens substans, til grund for tiltaget om den senere sprogstart. Det er udelukkende teknokratiske forhold, der bliver taget hensyn til. At halvdelen af ordførerne slet ikke gør sig den ulejlighed at svare, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om. Måske synes de også, at det er håbløst. Eller måske er de bare ligeglade.

Og hvor bliver den demokratiske dialog af?

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ordførernes respons på spørgsmålet om senere sprogstart

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS