Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ordblindeugen i billedkunst

I forbindelse med den internationale ordblindeuge, som altid falder i uge 40, så har vi også i billedkunst, haft særligt fokus på at markere ugen. Vi er blevet klogere på, hvad det vil sige at have læsevanskeligheder og hvordan man kan bruge det som en fordel.

Sarah Urgaard
Sarah Urgaard Billedkunstrådgiver
Start debatten
6. oktober 2021, kl. 19:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvad vil det egentlig sige at være ordblind? Hvordan lærer man at læse, når man er ordblind? Og kan man egentlig nogensinde træner sig ud af sin ordblindhed?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

De korte svar er "Hårdt!", "Det er meget indviklet" og "Nej!". Det er nogle af de spørgsmål jeg og mine elever har forsøgt at finde svar på i uge 40 - den internationale ordblinde uge.

Uge 40 er international ordblindeuge

I løbet af ugen, har man i flere kommuner, afsat ekstra ressourcer og Åben Skole-forløb af til, at vi alle sammen kan sætte fokus på og lære mere om ordblindhed, eller dysleksi som det også hedder.

Nota og Ordblindeforeningen er bl.a. værter for arrangementer, og deltager også på messer rundt omkring i landet, hvor man kan komme og høre om LST (læse, stave teknologi), paneldebatter og autentiske fortællinger om, hvordan det er at være ordblind.

I Næstved Kommune, hvor jeg er fra, har vores lokale bibliotek arrangeret workshops for børn og voksne, igen med fokus på at blive klogere på ordblindhed, men også for at udbrede viden og dræbe tabuer og myter omkring dysleksi.

Næstved Bibliotek og Borgerservice har i samarbejde med kunsthal Rønnebæksholm afholdt to workshops med kunstneren Gudrun Hasle, der selv er ordblind og bruger det som virkemiddel i sine værker.

Ordblindhed ER et handicap

Min 6.klasse har også haft besøg af Gudrun. Forinden brugte vi dagen på at tale om, hvad det ville sige, at føle sig anderledes, hvornår man føler sig anderledes, hvad man føler i den forbindelse og hvordan de følelser nogle gange kommer til udtryk. Vi fandt ud af, hvad det er, der sker i hjernen, når man læser, og hvad det er som "driller", når man er ordblind. Vi snakkede om, hvad en læsevanskelighed er og hvordan vi definerer et handicap, som noget man aldrig kan træne eller øve sig ud af. Man kan knokle og blive bedre, men man slipper aldrig helt af med det. Den virkelighed kan være svær at sluge, men ikke desto mindre er det sandt. Det er bedre at arbejde ud fra en hård sandhed, end at slås forgæves imod en løgn. Og det gør måske ikke så meget, når vi kan konstaterer, at rigtig mange mennesker, lever dejlige og hele liv, trods deres læsevanskeligheder. Vi kom omkring en masse berømte personligheder, som har forfulgt deres drømme, på trods af deres ordblindhed.

  • Albert Einstein
  • Will Smith
  • Jennifer Aniston
  • Orlando Bloom
  • Ghita Nørby
  • Bill Gates
  • Muhammed Ali
  • Jørn Utzon
  • Walt Disney
  • H. C. Andersen
  • Tom Cruse
  • Pablo Picasso
  • Steve Job
  • Thomas Edison
  • Sara Blædel, forfatter, som i skrivende stund er aktuel i en fantastisk programserie på DR1, med titlen "Vi er ordblinde". [LINK]

Listen fortsætter og fortsætter...

Det er ikke kun dansklærerens ansvar

Hele skolens lærerkollegie har et ansvar for, at viden om ordblindhed bredes ud og sættes i spil i alle fag. Også de lærere, som kun har et par timer i klassen hver uge. Der sidder i gennemsnit 2 ordblinde elever i hver skoleklasse, og de har krav på at blive mødt og hjulpet, så de ikke skal være alene om deres læsevanskeligheder. Viden om ordblidhed skal ind i alle fag. I matematik skal man for eksempel lære strategier til at anvende modeller og lære nye fagord, og i billedkunst, skal eleverne bl.a. arbejde med udtryksformer og visuel kommunikation, så hvorfor ikke gøre det, samtidig med, at eleverne bliver klogere på hinanden?

Kartoffeltryk og ordblindhed

Sammen med Gudrun satte vi blandt andet ord på, hvad det vil sige at være ordblind, anderledes, "os", "mig" og alt der i mellem. Man måtte skrive (næsten) alt. Hvis det ikke var stavet rigtigt, var det ligegyldigt, for det er ikke vigtigt, når vi laver kunst. En del af udtrykket er, at tilskueren må undre sig, sætte hovedet lidt på skrå, og gætte sig frem til, hvad de blå kartoffeltryk-bogstaver forsøger at fortælle dem.

Find inspiration til ordblindeugen her:

  • Om ordblindeuge40
  • Bliv klogere på ordblindhed
  • Aktiviteter du kan lave med eleverne, for at skabe fokus på det at være ordblind.
  • Et liv som ordblind
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ordblindeugen i billedkunst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS