Ord uden betydning

Hvornår er det, at ordene bliver siddende i halsen? Det sker i det øjeblik, hvor ordene konfronteres med virkeligheden, og det bliver svært at se en sammenhæng med det udtrykte og det skete. Den øvelse har jeg senest anvendt i forhold til DLF's udviklingsprojekt og studietur til Bruxelles og Paris. Skønt en hel hovedstyrelse og en særlig følgegruppe på 22 mand skal holde et vågent øje med udviklingsprojektet, så ser tavsheden, i forhold til den indsigt, man på nuværende tidspunkt må have, ud til at være det våben, man bruger i forhold til den forvorpne, der spørger, om nu også projektet indfrier, hvad ordene lovede ved igangsættelsen af undersøgelsen. Formanden for projektet Astrid Schjødt Pedersen får ingen hjælp med at bevise troværdigheden. Og når 25 i hovedstyrelsen stemte for udviklingsprojektet og kun en imod, burde der være ansvarlig hjælp at hente!

Hvis der er nogen demokratisk krise i DLF, så ligger noget af årsagen til krisen hos medlemmerne, som kun alt for sjældent efterprøver, om politiske udsagn nu er holdbare eller netop bare snak uden rigtig hold i virkeligheden. Det skaber en fornemmelse af doven tryghed i toppen og ansvarsløshed i omgangen med ord, fordi ansvarlige tilsyneladende aldrig kommer til at stå til regnskab, og er der endelig en nysgerrig spørger, kan denne uden politisk risiko viftes et indholdsløst svar i snuden. Personligt kan jeg takke for flere, senest DLF-formandens intetsigende svar i Folkeskolen nummer 18 på indholdssøgende spørgsmål om studieturen.

Lad mig minde om ordvalget, der kom til udtryk, da hovedstyrelsen efter studieturen til EU evaluerede. Ifølge Folkeskolens referat var der enighed om, 'at den afgørende test bliver at vise, at man kan bruge og videreudvikle den grundviden og indsigt, hovedstyrelsen fik på studieturen'. Jamen, ordene er helt uden betydning, fordi det aldrig kommer til den test, der lægges op til. For det første fordi ét besøg ikke giver nogen særlig indsigt, der kan bruges offensivt, for det andet fordi ingen i hovedstyrelsen har fantasi til at forestille sig, at nogen ville efterspørge, hvor langt man er nået i testprogrammet. Ordene gurgler videre i halsen i uforståelige EU-lyde, men turen var rigeligt pengene værd

Torben Thomsen

Aars