Opråb: eleverne skal sikres god undervisning!

Hvordan bliver det sikret at undervisningen er optimal? Sådan spurgte jeg uddannelseschefen på den erhvervsskole hvor jeg er elev efter at have oplevet, og hørt fra andre, at undervisningen er dårlig. Han kunne ikke svare mig.

Jeg vil derfor gerne høre fra jer undervisere i folkeskolen hvordan der strukturelt i organisationen hos jer sikres optimal undervisning for eleverne?

I de tilfælde på erhvervsskolerne jeg har oplevet og fået besked om er der faktisk en struktur hvor lærerne kontinuerligt kan springe over hvor gærdet er lavest og levere dårlig undervisning, eller have masser af velvilje og gode intentioner, men måske ikke være opmærksom på ting som ikke fungerer, uden at der bliver gjort noget ved det.

Jeg er faktisk forbløffet over at der ikke er nogen ledelsesmæssig kontrol eller en struktur (der hvor jeg er) som kan bidrage til dynamik med udgangspunkt i selve klasseværelsessituationen og formidlings- og læringsudførelsen.

Erhvervsskolen har i forvejen motivationsproblemer hos eleverne og mange mennesker er jo generelt også bare konfliktsky og vil hellere tie stille end at løbe en risiko for at rede andre mennesker mod hårene, så der kommer måske ikke altid protester eller indvendinger fra den front. Derfor synes jeg også det er uansvarligt af ledelsen og politikerne at de ikke sikrer sig optimal undervisning for eleverne, i de tilfælde hvor det er sådan.

Nogle vil måske sige at man som udgangspunkt bør have tillid til at lærerne gør deres arbejde godt. Men jeg synes dette ellers yderst politisk korrekte argument har nogle ansvarsfralæggende tendenser. Som udgangspunkt skal man følge sit ansvar til dørs og i et eller andet omfang kontrollere at undervisningen er så god som mulig og at eleverne får det bedste ud af ressourcerne. Og som minimum bør man gennemtænke de organisatoriske strukturer sådan at man har reel og oplevet føling med situationen i de individuelle klasseværelser. Det skal ikke være op til børn og unge at tage kampen op mod en stor organisation og autoritet som læreren og uddannelsesinstitutionen i så fald der skulle være brug for det.

Jeg har tænkt over hvad man kunne gøre sådan rent politisk og strukturelt for undgå problemet. Jeg forestiller mig for eksempel at lærerne kunne overvære hinandens undervisning med jævne mellemrum, for eksempel hver tredje uge eller lignende. Så kunne de give konstruktiv kritik til hinanden og måske vil der på den måde skabes noget konsensus omkring kvalitet og form med udgangspunkt i helt konkrete og virkeligt oplevede situationer. I stedet for at hver klasse er som en isoleret celle uden udefrakommende input til undervisningens udførelse ville det måske være en strukturel måde at sikre mere dynamik. Jeg forestiller mig i hvert fald at det ville være tilfældet i min klasse.

Hvad mener du om det forslag? Har du selv et forslag? Hvad mener du om indlægget? Skriv endelig en kommentar.

Det er ikke børn og unge elevers ansvar at udfordre og skabe dynamik i undervisningsformen.