Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Opmærksomhed i spandevis

Niels Skipper Petersen
Start debatten
13. august 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For nylig gjorde Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, sig for gud ved hvilken gang bemærket med en skråsikker spidsformulering.

Folkeskolen nr. 33 2004

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den oratorisk begavede professor havde til Kristeligt Dagblad ordret udtalt, at takket være medierne har børnene fået en sprogbrug og øvrige omgangsformer, der tidligere var henvist til skurvogne og omklædningsrum.

Konstateringen var tydeligvis ikke ment som nogen kompliment. Hverken til børnene eller de håndværkere og sportsfolk, der færdes på de nævnte steder. Det skal dog ikke her kommenteres yderligere, selv om der kunne siges mange positive ting om den specielle omgangstone i skurvogne og omklædningsrum, hvor retorikken som oftest er mindre forblommet end på landets universiteter, hvor læringsmiljøerne kan have en slående lighed med osteklokker.

Specielt naturvidenskaben er med rette blevet kritiseret for reduktionisme, men helt grelt bliver det da, når en humanistisk forsker som Niels Egelund, der om nogen burde vide, hvor kompleks en problematik han her udtaler sig om, alligevel kaster sig hovedkulds ud i at reducere børns sprog og hele adfærd til ene og alene at være et spørgsmål om mediernes påvirkning.

Man må vist efterhånden med rimelighed kunne konkludere, at det for den medievante Niels Egelund som oftest drejer sig mere om at præstere en slagkraftig og provokerende punchline end konstruktiv saglighed. Ærgerligt er det for debattens nøgternhed og det faglige udbytte, men underholdende kan det da til tider og i bedste fald være.

Under alle omstændigheder giver det professoren spalteplads i metermål og opmærksomhed i spandevis. I folkeskolen kan vi andre så i mellemtiden glæde os over, at vi åbenbart ikke i denne ombæring fik skylden for verdens skæve gang i almindelighed og ungdommens fordærv i særdeleshed.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Opmærksomhed i spandevis

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS