Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Om at undskylde

Paul Hagh Petersen
Start debatten
3. juli 1997, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Folkeskolen nummer 23 undskylder bladets redaktør, at han er født.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg vil gerne sige til Thorkild Thejsen, at det skal han da ikke undskylde!

Det er vel det eneste, han og alle med ham ikke kan gøre for - og dermed heller ikke behøver at undskylde!

Derimod synes jeg, at samme nummer indeholder en leder, hvis indhold Thorkild Thejsen burde undskylde!

Det er lederen 'Fundamentalisme', hvor redaktionen åbenbart finder det rimeligt for ikke at sige opportunt at hænge en lokalkredsformand ud for fundamentalisme, fordi kredsformanden - efter Thorkild Thejsens opfattelse - lider af den vrangforestilling, at vedtagelser på Danmarks Lærerforenings kongres skal efterleves i alle foreningens led.

Jeg undrer mig over, at Folkeskolens redaktør åbenbart er af den opfattelse, at det er i orden, at foreningens hovedstyrelse vælger at tilsidesætte kongresvedtagelser - bare det ikke sker i begejstring!

At kredsformanden har handlet helt i overensstemmelse med kongresvedtagelsen vedrørende decentral løn bliver til fundamentalisme, at foreningens hovedstyrelse overtræder kongresbeslutningen bliver til pragmatisme - ja, vort sprog har vide grænser! Af og til som her bliver sproget skamredet!

Efter min opfattelse burde foreningens hovedstyrelse sammen med redaktøren i første omgang sige pænt undskyld til Reinhard Werner og medlemmerne i Vestsjællands Lærerkreds og i anden omgang undskylde sagsbehandlingen over for kongressen. Det sidste så meget mere, når man erindrer, hvordan hvert ord i forslag til kongresvedtagelser vejes og vurderes af samme hovedstyrelse. Den hovedstyrelse, der i dagligdagen er sat til at vogte over/realisere kongressens beslutninger.

En tidligere statsminister sagde engang: 'Man har et standpunkt, til man tager et nyt' - egentlig ganske fornuftigt, men er det også et udtryk for fornuft, når det tilsyneladende er sådan, at kongressen har et standpunkt, indtil hovedstyrelsen tager et nyt!

Hvis ja, åbnes nye perspektiver, men nogle kan måske også med den konkrete sag i erindring frygte for foreningens fremtid.

Paul Hagh Petersen

kongresdelegeret

Roskilde Lærerforening

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om at undskylde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS