En overenskomst handler om "at komme overens" om noget. Altså sammen at finde en god måde at gøre tingene på. Vejen til en overenskomst går gennem forhandling, for overenskomsten er en gensidigt forpligtende aftale. En aftale er naturligvis ikke gensidigt forpligtende, hvis ikke begge parter har været med til at udforme den. "Forhandlings"-forløbet omkring kabinepersonalet, gymnasielærerne og nu folkeskolelærerne viser med al modbydelig tydelighed, at det danske samfund er på vej ind i en ny tilstand, hvor gensidigt forpligtende aftaler er væk. Nu dikteres der fra statsmagt og fra embedsmænd med personlig økonomisk interesse i at tryne andre. Diktater fra statsmagten er en nekrolog over den enkelte medborgers indflydelse på eget arbejdsliv såvel som over borgerens samfundssind. Ingen danske lærere, og snart ingen på arbejdsmarkedet overhovedet, kan føle sig forpligtet af påtvungne diktater. Civil ulydighed bliver formentlig dagens orden - for hvis arbejdsgiveren ikke respekterer Hovedaftalens forhandlingsret og aftaleret, behøver medarbejderen ikke efterfølgende at respektere fx ledelsesret, lydighedspligt og loyalitetspligt. Den eneste løsning for Danmark er, hvis nogen - lige om lidt - laver et nyt og rigtigt socialdemokrati!
Debat
Nyt socialdemokrati?
Hvad skal vi med en socialdemokratisk regering, der fra maskinrummet i Finansministeriet fremmer teknokraters DJØF´ificering af samfundet og undergraver hele den danske model?
Nyt socialdemokrati?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.