Efter at kongressen 2003 har besluttet, at vi pensionister kun skal være repræsenteret med ét medlem i DLFs hovedstyrelse, er det vigtigt, at vi bliver mere synlige, hvis vore synspunkter og interesser skal finde opbakning.
Vi opfordrer derfor alle medlemmer af fraktion 4 i kredsen til at benytte stemmeretten til hovedstyrelsesvalget.
I Senior 62-udvalget i Østsjællands Lærerkreds er vi enige om at anbefale, at der stemmes på Kristian Fløj-Jensen.
Kristian Fløj-Jensen er som erfarent medlem af hovedstyrelsen den, der kan bestride den ensomme post som vor repræsentant bedst, og vi, der mødte ham på kredsens møde på Rolloskolen i september, er overbeviste om, at pensionisternes interesser og synspunkter af Kristian Fløj-Jensen vil blive fremført med vægt og saglighed.
Vær opmærksomme på Folkeskolens særnummer (48), hvor I finder stemmeseddelen til valget.
På vegne af Senior 62-udvalget/Østsjællands Lærerkreds.
Nye tider for DLF-pensionister
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.