Nye fælles mål for historie udfordrer målstyringen

Lad mig først gøre det klart. Falihos har ingen indvendinger mod at man skal kunne måle elevernes udbytte af undervisningen. Har de f.eks. begreberne til at kunne begå sig i en debat om velfærdsstaten og det danske demokrati når de er færdige i Folkeskolen? For at vi kan sikre os, at eleverne vælger fordi de har et valg og ikke fordi de er tvunget af deres sociale arv, må vi sikre progression gennem skoleforløbet. Derfor er der også elementer det giver mening at måle på, så vi kan stilladsere, hvor der er behov - for at gøre de svageste dygtigere og de dygtigste endnu bedre.

Desværre må vi konstatere, at der er helt centrale begreber i nye fælles mål, som både udfordrer målstyringsmatrixen og som kommer til at efterlade mange lærere på herrens mark.

Min største bekymring drejer sig om begrebet ”historiske scenarier”. Scenariekompetence har gennem mange år været et anvendt begreb i faget og man må antage, at det er det det drejer sig om. Scenariekompetence drejer sig i meget grove træk om, at kunne analysere en given historisk tid, med fokus på problemstillinger og mulige løsninger – et fokus på erkendelsen af, at Scavenius skulle træffe sine valg betinget af historiske omstændigheder. Dette har været, er og bør være kernen i historiefaget, men det viser med al uønsket tydelighed, hvor kompleks en opgave det er at skulle fortælle eleverne, hvornår målet er nået i et fag, hvor dannelsen er i centrum. Kære Anton, du har nu den ønskværdige ”viden om historiske scenariers funktion” og får derfor et stort 12tal af mig. Eksemplet skulle gerne illustrere min pointe, der er intet konkret og målbart over begrebet historiske scenarier og det kræver en opdateret linjefagsuddannelse, for at kunne konkretisere det. Begrebet skal desværre for ofte bruges af lærere som ikke har linjefagsuddannelse i historie så vi må håbe, at der følger en udførlig lærervejledning, som både er differentieret og baseret på kropslig forankret læring.