Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ny evalueringskultur --> bedre undervisning --> dygtigere elever?

Hvordan sker evalueringen af naturfagsundervisning? Har vi som naturfagslærere et overblik over elevernes kompetenceudvikling fra 1. til 9.klasse? Har du konstruktive ideer til et nyt evalueringskoncept – så er det nu!

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
1 kommentar
27. marts 2019, kl. 19:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

I marts 2018 udkom regeringens Nationale naturfagsstrategi. I denne strategi er der fem konkrete indsatsområder, som der pt arbejdes med i forskellige arbejdsgrupper. Disse grupper skal aflevere deres anbefalinger indenfor deres givne arbejdsområder.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Indsatsområde 3 – Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag

Under dette indsatsområde bliver der bl.a. arbejdet med evaluering i naturfagene. Arbejdsgruppen er sammensat af folk fra universiteter, læreruddannelser, Astra og folkeskolen.

Opgaven lyder bl.a. på:

  • Understøtte lærerne ved tilrettelæggelse af undervisning
  • Understøtte at lærere evaluere bredt og formativt i forhold til Fælles Mål
  • Understøtte overleveringen mellem naturfagslærere ved overgange i skoleforløbet
  • Understøtte lærerne i at give feedback til eleverne i forhold til deres faglige niveau
  • At lærere får mulighed for at vurdere, hvordan eleverne udvikler sig over tid og på tværs af naturfagene.

Obligatorisk evaluering anno 2019

På nuværende tidspunkt har vi ikke meget fastlagt evaluering i naturfag. En obligatorisk national test i fysik/kemi i 8.klasse, en obligatorisk mundtlig afgangsprøve i naturfag og multipel choice testene i udtræksfagene (biologi, geografi og fysik/kemi). Endvidere skal (burde!) der skrives elevplaner i natur og teknologi på 4. og 6. årgang. På 8.årgang skal der skrives elevplaner i biologi, geografi og fysik/kemi.

Dette er datasættet fra naturfag. Så på nuværende tidspunkt har de fleste skoler ikke et overblik over deres elevers naturfagsudvikling gennem deres skolegang – desværre.

Evalueringskultur på skolerne

Men hvad sker der på den enkelte skole? Hvordan evaluerer vi vores daglige undervisning?

Der er et hav af muligheder, når naturfagsundervisningen skal evalueres. Jeg kender naturfagslærer, hvis største force ligger i evalueringsdelen. I min egen undervisning er det den impulsive evaluering, der hersker.

Dog har det gjort en kæmpe forskel, da min makker og jeg gik fra faglige læringsmål til kompetencemål i vores evaluering. Og ja – nu må du som læser gerne sidde og tænke, hvorfor vi ikke kompetencevendte evalueringen fra starten af. Det var vi bare ikke dygtige nok til, da de nye Fælles Mål kom!!!

Evalueringskonceptet fra arbejdsgruppen

I denne bredt funderet gruppe arbejdes der på at elevernes naturfagskompetencer i form af undervisning og evaluering bliver bedre. Hele naturfagsstrategien skal gerne styrke, at eleverne bliver vilde med fagene, nysgerrige og almendannede i naturfagene.

Spørgsmålene er mange f.eks.:

  • Hvad skal vi evaluere?
  • Hvordan gemmer vi evalueringsresultaterne? Altså fra 1. til 9.klasse
  • Hvordan føres dette evalueringskoncept ud i virkeligheden?
  • Hvilken rolle spiller fagteamet i en evalueringskultur?
  • Hvordan sikrer vi metodefriheden?
  • Hvorfor giver en ny evalueringskultur dygtigere elever?

Jeg kunne fylde hele Folkeskolen.dk med flere spørgsmål. Dog kan jeg love jer, at vi arbejder benhårdt på at finde brugbar svar, som kan omsættes i vores daglige undervisningen.

Er du interesseret i dette felt og har input til arbejdsgruppen, så skriv dem i kommentarfeltet. De vil herefter blive bragt ind i arbejdsgruppen.

Giver et nyt evalueringskoncept dygtigere elever? Dette vil jeg lade stå hen i det uvisse indtil det er afprøvet og data er bearbejdet. Dog vil jeg tilføje, at når der sættes fokus på et område, så er der en effekt

Link til naturfagsstrategien https://uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2018-national-naturvidenskabsstrategi arbejdsgruppen er nedsat med afsæt i initiativ 3.B

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny evalueringskultur --> bedre undervisning --> dygtigere elever?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS