Oven i dette er læreruddannelsen er skåret ind til benet. Antallet af undervisningstimer i faget på læreruddannelsen er i mit arbejdsliv 1995-2020 halveret. Vi gav 350 undervisningstimer og vejledning til et linjefag på Holbæk Seminarium i 1995. I dag giver vi 195 undervisningstimer til et undervisningsfag på Københavns Professionshøjskole. Jeg har haft hold, der starter med 33 studerende mod de ca.15 studerende, jeg havde i Holbæk.
Dagens børn og unge er opmærksomme på deres sundhed. De er bekymrede for klimaforandringerne og er optagede af ressource- og affaldsproblematikken. De er aktive digitale forbrugere. Derfor skal eleverne selv få lyst til at undersøge og udvikle viden om disse spørgsmål. De skal ikke kun deduktivt have forklaret sammenhængene i verden, de skal induktivt være med til at undersøge dem. Undervisningen skal være en træningsbane til at kunne bidrage konstruktivt, kritisk og til at se sig selv som en del af et større fællesskab. Sammen med geo/bio/fysik/kemilærerne skal natur/teknologilærerne arbejde med skolens røde tråd i naturfagsundervisningen. Det kræver uddannede lærere!
Når man nu planlægger en ny læreruddannelse, kunne naturfag være obligatorisk for alle. Naturfaglig dannelse er en del af den almene dannelse. Der skal ikke skabes kløft mellem fagene, men bro. Den læreruddannelse jeg startede med at undervise på i 1995, havde et naturfagligt grundfag for alle lærerstuderende. Den sidste landsdækkende didaktiske forskning i natur/teknologi er LUNT-projektet fra 1997! Der mangler forskning i faget
Derfor er det er et fag fondene bør tage alvorligt, selvom skolerne ikke altid gør det!
Natur/teknologi er et forsømt fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.